søndag den 15. november 2015

Retro lampe og teak skænk

I går kom jeg igang med renoveringen af en gammel lampe som muligvis skal hænge i det nye badeværelse som jeg fortalte lidt om i går:)
Farven her som jeg har lavet en del i ( billedet snyder lidt for den er på ingen måde orange) findes desværre ikke på spray dåse så jeg måtte have gang i sprøjtepistolen i går:) Men først skulle alt rust slibes af, så fik den en plet forsegler som grunding og sidst selve malingen, nu venter den på montøren som her i huset altid er Finn, meeeeeen tålmodighed skal der til for den skal tørre godt inden den sorte stof ledning kommer på.


Denne gamle sag, som har lidt knubs her og der,kan blive super fin, den snuppede vi lige med hjem fra Køge i fredags da vi kørte vejen alligevel:)
Det er virkelig noget kram den er lavet af, men jeg tror den skal have en tur med saven, så vi får hele to møbler ud af den. Der kan blive en fin lille skænk af det nederste og en reol, enten til væg eller til gulv af det øverste, men det må nok vente lidt inden vi kaster os ud i det:)



Rigtig god søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar