I aftes rundede vi 400.000 sidevisninger her på bloggen, det er ret fantastisk.
Som jeg tidligere skrev har 2013 været et ret vildt år, vi har fået så mange positive tilkendegivelser, så mange besøgende og rigtig rigtig mange har fulgt med i vores kreative udfoldelser her på bloggen,
Vi har fået rigtig mange mails fra søde læsere rundt om i hele landet som vil forære os ting og sager.
Tusind tak til hver eneste af jer som har været med til at gøre 2013 til et dejligt år for os
Lige inden jul fandt vi denne gamle stol, måske ikke lige noget særlig, men jeg tænker at det er med den som med det nye år der venter, man skal arbejde, tænke gode og sjove tanker, for at året og stolen bliver til noget særligt, og hvis man er åben for alt hvad der kommer, så er det jo bare at vælge det man bedst kan lide.
Skal 2014 være fuld af gode motiver
skal det være sekskantet
stribet
eller måske et år hvor det er helt neutralt
det kunne også være året hvor alt ting blomstrer
måske bare et stille og roligt år
eller året med pang, hvor man virkelig folder sig ud.
Valget er dit :O)
De allerbedste ønsker til jer alle om et rigtig godt nytår.