Jeg fik sagt ja til at lave denne stol for nogen, normalt laver vi ikke ting på bestilling, men livet er jo fuld af unormale beslutninger, så nu får de deres stol tilbage i ny forklædning.
Her kommer lige en lille GØR DET SELV billedserie
De gamle sæder er ofte gemmested for rigtig meget skidt og støv, så af med det.
Afvaskning, eller nærmere skrubning, i sæbespåne vand
Efter en luftetur, bliver det gamle polster brugt igen og ovenpå lægger jeg et nyt lag skum for at få lidt ekstra fyld i sædet.
Nu er den godt tør og så får den to lag grunder, her har jeg brugt en spærregrunder for at forhindre gennemtrængning at gammelt farvestof, nikotin osv.
Klar til maling, den får to gange af en sort glans 90, til alt malerarbejdet har jeg brugt rulle, for at få så få penselstrøg som muligt, da træet i stolen har nogle fine årer som gerne må ses gennem malingen.
Betrækket på sædet skal passe til en stue hvor der er røde stole og en grøn væg, så alle muligheder bliver afprøvet, det ender med et broderi hvor der er lidt rødt og ellers en masse grønne nuancer.
Det hele bliver syet sammen, presset og sat fast på sædet, jeg har limet det fast på bagsiden, da jeg ikke er så vild med de store møbelsøm som betrækket oprindelig var sat fast med, har vi spartlet de sømhuller ud, og lagt sædet ned i stolens fals og afsluttet det hele med en grøn møbelsnor.
Sædet er limet fast til stolen med montagelim
Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, er jeg ikke møbelpolstrer og der er sikkert ting som ikke er udført helt efter reglerne indenfor faget men det har nu aldrig afholdt mig fra at lave ting og sager og hvem siger at nogle regler er mere rigtige end andre :O)