onsdag den 30. juli 2014

Jesus og et par dejlige damer.

Nu er vi halvvejs i ferien og jeg bliver lige nødt til at vise et super fint loppefund jeg gjorde i lørdags.
Et meget gammelt billede som er en kopi af en gammel altertavle fra Øster Jølby Kirke.
Malet af en dansk maler, A.Dorph i 1880.
Billedet her er selvfølgelig et tryk, men guldet øverst er håndmalet, det er da ret fantastisk.

Rammen er ret ormædt, så den er lige sat i karantæne indtil jeg ved om der stadig er liv i de små bæster for så må de have noget petrolium:)



Der er ved at være fyldt godt op på min lille samler væg:) og det her billede er ret stort så måske bliver jeg nødt til at udvide:)


søndag den 13. juli 2014

Ferie og tre Københavnerskabe

Med skønne billeder af de sidste fine fund vil vi gå på ferie :-)
Fantast-fabrikken holder ferielukket i ugerne 29-30-31-32

I de næste 4 uger bliver der ikke lavet møbler og ikke svaret på mails, men hvem ved:) måske finder vi fine ting ude i sommerlandet og så kan det godt være der kommer et lille ferieindslag her på bloggen.




Er de ikke skønne og så hele 3 på en gang:)

At gå på ferie med roser, lærkespore og lavendel i fuld blomst, det er da lige til at blive glad af.
Rigtig god ferie til alle som læser med her på bloggen:)



lørdag den 12. juli 2014

Sidste weekends sjoveste fund: Gammel Divan.

Selv om jeg slet ikke skal købe mere inden jeg skal holde ferie så er der jo visse ting der virkelig står og kalder på mig når jeg er ude i loppe landet og de to her var det da helt umuligt at gå forbi:O)
En helt fantastisk fin gammel teak kommode, godt nok trænger den til en kærlig hånd men formen er virkelig fin på den.

Nogen har været igang med at ompolstre den gamle divan og har så opgivet undervejs, men jeg tror det er meget længe siden for sømmene som er brugt er godt rustne og stoffet tyder heller ikke lige på at det er fra dette århundrede:) men fin er den og den bliver helt sikkert meget finere når engang jeg får tid til at tage mig kærligt af den.





fredag den 11. juli 2014

5 gamle træstole.


De 5 gamle stole har været genstand for en del kommentarer, skulle de males eller slibes ned og stå i træ. De fleste mente at stolene skulle slibes så jeg bøjede mig for overmagten:) men det holdt kun kort, for det var et kæmpe arbejde at slibe lakken af stolen og i sidste ende måtte jeg alligevel syre stolen af da lakken var trængt ind i træets små revner så hvis ikke stolene skulle ende med at koste en formue var jeg nødt til at gøre noget andet, jeg opgav derfor træprojektet og malede de sidste fire:)

Nu har jeg 4 turkisblå/grønne stole med sort uldstof og en træ stol med turkisblå/grønt stof, det er da også super fint eller hvad tænker du:-)






tirsdag den 8. juli 2014

Rundt bord med løvefødder.

Det skønne gamle bord som er en mellemting mellem sofa og spisebord har nu fået en ordentlig omgang med slibemaskine og maling.
Bordpladen er slebet helt ned og det var meningen at den skulle oliebehandles men som det ofte er med gamle møbler så vil de ikke altid som jeg vil og derfor endte jeg med at indfarve pladen med en gammel narvsværte som jeg har haft stående i mange år og som jeg ofte har brugt til træ, egentlig er den beregnet til læder men det fungerer fint også til rå træ, efterfølgende tre gange møbellak i glans 20.

Min tanke var at stellet skulle være hvidt men møbler bestemmer nogen gange selv:) Hvis der er revner og forskellige små brugsspor kan de meget nemt fremhæves når man vælger at male hvidt hvorimod de ikke ses helt så meget når man vælger sort og det er årsagen til det sorte valg. 
Det er et gammelt bord og både stel op plade har brugsspor hvilket efter min mening er en charme ved de gamle ting.




Er det ikke et fantastisk arbejde, den lille perlebord er skåret ud i træ:)
Her er også et eksempel på de omtalte små revner i træet:



mandag den 7. juli 2014

Et par af de grønne.

Ferien begynder at nærme sig og jeg arbejder ihærdigt på at få ryddet op i de ting der står og fylder op i vores gang, så den kan blive fri af gamle møbler inden jeg skal holde ferie og i går gik det helt fint indtil jeg liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige skulle en smuttur forbi et par lokale loppeshop, men kun for at kigge for jeg skal ikke lave møbler i ferien. Men nogen ting kan man da ikke lade stå og når loppemanden så var i handelshumør så ender det helt galt!!!!!!!!  Nå mere om det i morgen :-)

Den gamle skammel blev endelig lavet færdig i går, den er malet hvid, betrukket med prikket babyfløjl og sluttet af med et guld kantebånd.




Her kommer endnu en af de møbler som kommer fra østen, de er altid meget praktiske med masser af plads men håndværket ligger et godt stykke fra den gode danske kvalitet.
Jeg ved at der bliver smidt en masse af dem ud, men tænk at transportere dem helt til Danmark og så bare kassere dem efter kort tid, men denne her overlever, den er malet sort, og skufferne er tapetseret med papir som efterfølgende har fået to gange møbellak.




søndag den 6. juli 2014

Neongul Rokkestol

Denne gang er farvevalget på rokkestolen lidt at en sats, Den er neongul og kræver virkelig sin plads. Den passer nok ikke liiiige ind alle steder, men der hvor den kan få lov at stå lidt for sig selv og få lidt plads omkring sig, vil den helt sikkert indtage pladsen og blive set :O)
Stoffet er et gammelt tryk fra Ikea og kanterne er sluttet af med et guldbånd.





torsdag den 3. juli 2014

Armstol med nyt betræk

Den gamle armstol som jeg egentlig havde regnet med skulle have en gang maling har nu fået en afrensning i stedet for, overfladen er sæbebehandlet og det kan jeg virkelig anbefale hvis man gerne vil bevare det rå træ, overfladen bliver helt silkeblød når man har tålmodighed til at behandle den en 3 - 4 gange. Stolen er betrukket med møbelstof fra Stof og Stil og kanten er en murresnor som er hæklet så den passer til stolen.
Nå ja.......  så passer stolen jo også lige til maleriet som jeg fandt på loppemarkedet på Sydfyn her i forsommeren:-) 











De to meget kontrollerede malerier kom med hjem fra et loppemarked, i første omgang fordi jeg ville bruge lærrederne til at male på meeeeeeeennnnn...... jeg kom faktisk til at kigge nærmere på dem og synes de er ret spændende, hvad synes du? 

tirsdag den 1. juli 2014

Sådan kan det gå....... og en kommode:)

Der bliver vist ingen lange meditative gå ture i den Jyske natur i denne sommerferie, men sådan kan det jo gå, " den gamle mand" vred om på foden og faldt ned fra en stige og nu sidder han så her i de næste 4 uger og det var ikke lige med i ferie planerne.
Foden er brækket to steder så nu må planerne laves om og ferien nydes på en anden måde:)
Tænke tænke tænke..........


Men brækket fod eller ej så skal i ikke snydes for et færdigt møbel:) 
Kommoden her har været lidt længe undervejs men nu er den klar til at rejse ud i verden.
Den er i super god stand, de øverste skuffer er buede og den har de fineste løvefødder.