torsdag den 30. april 2015

ÅBEN HUS D. 30 & 31 MAJ

Kig indenfor lørdag eller søndag d. 30 - 31 Maj. 10 til 16 
Vi slår dørene op og finder de gode tilbud frem.

Vi sætter vand over til kaffe hvis du reserverer et par timer til at ose i Fantast-fabrikkens 
hyggelige univers. Hvis vi når det bager vi også en kage:O)


Vi fylder lokalerne med masser af super gode tilbud hele weekenden :)


Ses vi ?






mandag den 27. april 2015

Lille Claus og store Claus :O)

Store Claus må være det perfekte navn til dette gigant af et skrivebord :O)

Vi var så heldige at de to skriveborde faldt i vores turban i fredags, egentlig har jeg ikke nogen forhåbninger om at så stort et skrivebord er til at sælge men det gør ikke noget for det har en fantastisk teak bordplade på 180 x 90 ( et stort fint spisebord???) og to helt fantastiske jalousi skabe som jeg forestille mig kan bruges til noget spændende, så hvis ingen lige står og mangler sådan et skrivebord her indenfor den nærmeste tid, så skiller vi det ad og leger med de fine dele:)


Det er virkelig kram når det er bedst super fint håndværk. Pladen trænger lige til en rensning og en gang olie men det er jo småting:)






Med i afhentningstilbuddet var også en Lille Claus, en mere almindelig og jævn teak skrivebord, med 6 skuffer og hylder bagpå, det er også et fint bord, men kommer på ingen måde på højde med det andet, hvis nogen kunne være interesseret i dette her så sælges det meget billig til  en afhentningspris på 250,-kr målene et  L 150 D 70 H 72


Denne plade skal også lige renses og oliers:)


Rigtig god mandag til jer alle.

lørdag den 25. april 2015

Når der går forårsrengøring i den:O)

ADVARSEL!!!!!! Ingen møbler denne weekend, kun noget om børn:O)

Det gamle legehus som Finn byggede tilbage i begyndelsen af 80erne fik en renesanse i går:)

Kosten og spindelvævsbørsten var fremme for at få alle edderkopper ned og alle spindelvæv ud. 
Der er ikke grænse for hvor meget der var proppet ind i det lille hus.


Nye beboere kræver også nyt navn, så huset fik sin dåb som Bambi huset.


Efter gulvvask, som 6 årige Ester stod for og rengøring af vinduer, som blev foretaget af to årige Rita (jeg ved ikke helt om de blev mere klare af den omgang) var det tid til at pynte op og servere kaffe og cacao og vigtigst af alt, at få lidt godter i dåserne.



Og så sidder man der og drikker sin kaffe i en stol som er alt for lille, fuldstændig som man har gjort så mange gange før for mange år siden da forældrene til de to guldklumper her var i den alder..... endnu et tegn på at man nu er den ældre generation når oplevelserne kommer for anden gang :O)  


torsdag den 23. april 2015

Under æbletræet før og nu

To dages hårdt fysisk arbejde og det gamle æbletræ har igen fået ordtnede forhold at hvile sig på:O)
Vil du se alle billederne og forklaringerne så klik HER  så kommer du over på min anden blog som kun bliver brugt til gode have øjeblikke:O)
FØR


EFTER


onsdag den 22. april 2015

Maleri akryl på lærred

Indimellem havearbejde, maling og leg med gamle møbler finder jeg tidslommer hvor maleriet får lov at dominere, jeg elsker de tidslommer og selv om det ikke er meget jeg når på den front, så er det en skøn følelse når der bliver sat punktum for et billede:-)



tirsdag den 21. april 2015

Teak kassereol

Der findes en del af de her gamle teak reoler, de blev produceret i massevis, både store og små, nogen til at stable ovenpå hinanden og nogen til at sætte sammen i hele vægge.
I store mængder kan det nemt blive for meget for mig men jeg er jo også vokset op med meterlange teak reolvægge så måske har jeg fået for meget teak som barn:)

Men enkeltvis og måske med et lille tvist af nutiden så kan jeg godt være med:) Denne her har fået hjul, alle fire med lås, det har givet den en god højde, jeg har malet siderne og den ene hylde.Begge hylder kan flyttes så de passer til det den nu skal bruges til.
Bagbeklædningen er beklædt med hessian, virkelig også et levn fra 70erne:O)





søndag den 19. april 2015

Forår sol og "nye" møbler :)

Det er næsten sommerlige tilstande på vores terrasse i de her dage og haven kalder på alt ledig tid. Men i går afsatte vi tid til at hente disse ???? lidt sjove ????? mærkelige ?????? fine ???? møbler hos en venlig sjæl i Dianalund tak for det:) nu står de her og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal mene om dem???


Møblerne er forbavsende lette og ikke så voldsom store som gamle møbler ellers er:)


Stoffet er fint og helt, den ene stol skal have lidt lim og der mangler et par knaper men ellers er både sofa og stole i ret god stand, men jeg tænker lidt på... er der overhovedet nogen som kan have sådan en stol eller lille sofa stående???
Nu får de en plads i udstillingen så går jeg lige i tænkeboks, skal de have lov at være som de er eller skal jeg give dem en omgang -------et eller andet sjov halløj???

Finn mener stolene kunne blive en fantastisk hunde stol, måske vil han i virkeligheden bare fortælle mig at han gerne vil have hund igen:) vores gamle Holger hund havde nemlig en stol i soveværelset som var helt hans egen:O)

torsdag den 16. april 2015

Stort Vitrine vægskab

Et vitrineskab er lige blevet færdig, lågerne skal bare lige justeres lidt men Finn arbejder hos yngstedatteren i denne uge og jeg er en klovn til den slags så det ordner han i morgen og så er den klar til at komme ud i den store vide verden igen.
Farven er en blanding af en masse hvid og en smule af den nye dybe blå som jeg fik lavet sidst jeg var hos farvehandlerne og den har et fantastisk skær over sig som jeg selv synes er rigtig fin.


De små riller som er i bagbeklædningen er trukket op med den lyseblå farve.


Grebene var i messing men har fået den mørkeblå farve som er blandet i malingen.



Hvis ikke det var fordi vi selv har en næsten magen til i Postkasse rød i sommerhuset så kunne den godt have fået sit nye liv derude:)

onsdag den 15. april 2015

Chatol i teak

Dette fantastisk fine lille teak chatol har vi nu endelig fået renset og mættet med olie igen ( olien på pladen er ikke tør endnu, derfor skinner den lidt på billedet:)

Under skuffen i venstre side er et lille spejl som kan trækkes ud og chatollet er i rigtig fin stand.





Jeg er også igang med at istandsætte en pæn stor kasse i teak, den får malede sider og en enkelt malet hylde, derudover har jeg en anden teak kasse, en lille kommode i teak og et spisebord. Det er længe siden jeg har haft samlet så mange teak ting på samme tid:)
Måske det snart er tid til at holde åben en weekend, kunne du tænke dig at køre en tur til Høng og ose i vores lille biks og nyde en kop kaffe i glashuset? 

tirsdag den 14. april 2015

Stof - Bomuld - Frotte - Sengetøj - Til salg

Så er der stof til salg i Fantast-fabrikken:)
Jeg har en datter som er afhængig af stof og garn:) men nu har hun ryddet op og sorteret i sit stoflager og disse 7 portioner vil hun gerne skille sig af med.

Hvis der er noget du kunne være interesseret i så læg en kommentar nederst på siden eller send en mail på eva2049@gmail.com 
Jeg har ikke fået priserne på de forskellige portioner endnu men de kommer i dag.

2 stk grønne pudebetræk  70,-
2 srk orange ternede pudebetræk 70,-

Frotte pakken vejer 800g og koster 175,-

I børnepakken er der 1000 g stof og den koster 175,-

2 stk runde duge samlet 50,-

To dynebetræk. Samlet pris 50.-

Retro pakken er små stykker stof. Samlet vægt 300 g. Pris 75,-


Samlet pakke med ren retro i store stykker. Vægt 600 g. Kr 175,-

søndag den 12. april 2015

To gamle kommoder

Her kommer to meget forskellige kommoder, de er begge gamle men virkelig hver sin stil:)

Denne her helt uden nogen form for krummelurer men med de fine gamle sorte greb.
Den har nu fået en dyb petroliumsblå farve og så har den fået hjul, alle fire med lås.




Fra en tid hvor håndværket var i orden:)


Denne gamle sag har vi selv haft stående på vores badeværelse i så mange år at jeg dårlig kan huske hvor den stammer fra men som det fremgår er den fra tiden hvor alle de gamle møbler blev syret af:)
Nu er tiden kommet til lidt fornyelse på badeværelset så derfor skal denne her videre ud i verden, jeg overvejer lige om den skal males eller måske leges med på anden måde, for tiden er nok løbet lidt fra det afsyrede:)





lørdag den 11. april 2015

Teak spisebord med hollandsk udtræk:)

Dette bord har fået den helt store tur, nogen gange kan man nok spørge sig selv, om det kan svare sig at bruge så meget tid på et bord?  men nu står den her og er blevet rigtig fin og klar til at betjene nogen i endnu nogen år:O)


På selve stellet var fineren gået af på ret store områder derfor er det spartlet op og har fået maling, faktisk synes jeg det passer ret godt til bordet med den farve:)

Jeg tror benene er af eg og ikke af teak:)




Kanterne er bejdset vi har slebet dem helt ned da de var ret underlig farvede og har så givet dem en bejdse så de passer til pladen:)



Bordet havde en skade her i hjørnet, den er spartlet op og nyt finer er sat ind, alt sammen Finns fortjeneste, der rækker min tålmodighed ikke:)
Jeg laver senere en gør det selv beskrivelse af hvordan man kan lave sådan en rep.




Bordpladen har et par slagmærker, de kan ses her på billedet i en forstørrelse, jeg ved ikke om de vil kunne rette sig lidt med tiden men jeg tro det ikke:)