I absolut sidste øjeblik inden jul fandt vi et par værkstedslamper som vi skulle bruge til en julegave og da vi hentede dem var vi så heldige at ejeren havde 4 mere og det endte med at vi kom hjem med 6 stk. af den store 45 cm lampe.
De tre af dem havde brug for en kærlig hånd men det var jo helt perfekt for de skulle alligevel have en anden farve.
Sprøjterummet blev varmet op og maling blev blandet og så blev der ellers slebet, slebet og slebet inden de blev grundet med en hæftegrunder og malet. De to øverste nåede lige at blive tørre nok til at vi kunne lægge dem under træet:)
De to her er på vej til at blive mørk turkis blå men nu bliver de først færdige engang efter nytår:)
De to sidste får indtil videre lov at beholde deres originale orange farve men skal lige have en ny ledning inden de er klar til at finde et nyt hjem:)