mandag den 29. december 2014

6 stk.af den store værkstedslamper :O)

I absolut sidste øjeblik inden jul fandt vi et par værkstedslamper som vi skulle bruge til en julegave og da vi hentede dem var vi så heldige at ejeren havde 4 mere og det endte med at vi kom hjem med 6 stk. af den store 45 cm lampe.
De tre af dem havde brug for en kærlig hånd men det var jo helt perfekt for de skulle alligevel have en anden farve.

Sprøjterummet blev varmet op og maling blev blandet og så blev der ellers slebet, slebet og slebet inden de blev grundet med en hæftegrunder og malet. De to øverste nåede lige at blive tørre nok til at vi kunne lægge dem under træet:)

De to her er på vej til at blive mørk turkis blå men nu bliver de først færdige engang efter nytår:) 


De to sidste får indtil videre lov at beholde deres originale orange farve men skal lige have en ny ledning inden de er klar til at finde et nyt hjem:)


onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

 Til alle vores læsere sender vi de allerbedste ønsker om en hyggelig juleaften og nogle dejlige fredfyldte juledage.



Rigtig glædelig jul fra
Finn og Eva

mandag den 22. december 2014

En blandet landhandel:)

Jeg er igang med at få Instagram lagt ind på rygraden og jeg har besluttet at det ikke må gå ud over bloggen at Instagram er kommet til... men det er nemmere sagt end gjort, så i 2015 må jeg vist lige få lagt en plan, så jeg kan huske hvad jeg har gjort hvor :O)
Men her kommer lige de sidst billeder inden jul af genbrugs fund som der skal arbejdes lidt med.

Chatollet er lidt af en klassiker her på siden, vi har efterhånden lavet en del af dem, denne her skal være gul, jeg ved der sidder nogen derude og venter på at se den men jeg skal lave konfekt i dag så ikke mere maling før julen er nydt i fulde drag:)

Ja jeg ved ikke helt, men den er jo kommet med hjem, er det en fejl`????

Ozon lampe, jeg kender en som har overbevist mig om at det er et hit, jeg gad nok vide hvornår jeg overgiver mig til at kunne lide dem:)

Blomsterstander, den skal lige have en plade, den er jeg jo selv ret vild med, har en del stående rundt omkring i haven:)

Skammel igen igen igen.... jeg har nu fire forskellige størrelser, jeg har en ide om at jeg skal finde tid i julen til at håndmale lidt på nogen af dem mennnnnnn man ved aldrig hvad tiden kommer til at gå med når først julemaden har lagt sig og en gammel film kører på tv:)

Et par fine småting, skal vist på udkig efter småting i det nye år, det svinder lidt i lageret af dåser osv.



torsdag den 18. december 2014

Juledekorationer og noget om at overgive sig:O)

Så fik gevirerne sneget sig ind her hos mig også, jeg må overgive mig og tilstå at jeg bliver påvirket af alt hvad jeg møder i dette loppe genbrugs og retro univers som vi befinder os midt i:)


Vores spisebord er 3 m lang og 1 m bred så juledekorationen må ikke være alt for lille, det store fad her passer perfekt til formålet. 


Her er noget af det der får mig i julestemning, engle, frisk grønt, duft fra stjerneanis, kaffebønner og levende lys.


Et lidt mindre fad med nogle af de ting der hører vores jul til, de gamle glaskugler og de to glasengle som står med et lille lys, jeg tror det små engle var noget af det første julepynt vi købte tilbage i 70èrne hvor vi startede vores fælles juleliv :-)


Møbler bliver der ikke så meget tid til lige i disse dage men der kommer nye sjove ting igen i Januar nu skal der lige være tid til at nyde juleriet:)

tirsdag den 16. december 2014

Når hjertet løber af med en:)

Der bliver ikke lavet så meget i værkstedet lige i de her dage, eller der bliver faktisk lavet en hel del men den står på maling af vægge og ikke af møbler og det skal jo også gøres engang imellem, men vi runder stadig de små loppe steder her i omegnen så gode ting kommer også med hjem men de må nok vente lidt med at blive vist frem.
Sådan et lille englespil har vi længe ledt efter, den husker vi og vores børn altid, som den, der stod på farmors køkkenbord i julen. Da den pludselig dukkede op på en net side til 25 kr bestilte jeg den med det samme og da fragt jo ofte er dyrere end de småting man køber så blev prisen hurtig det dobbelte:)

Det blev vist det "dårligste" køb jeg har lavet i år:-) for et par dage efter lå de lige foran mig i en lille papirhandel i København til den fine pris af 30,- og siden synes jeg de er til salg alle steder.
Nå men pyt, nu står den her og pynter i vindueskarmen og erfaringen siger jo at man ikke kan gøre alt op i penge:)



tirsdag den 9. december 2014

Gyngestol og tremmeseng.

Jeg har endnu engang fundet en af de gamle gyngestole her, Nu får den en plads i udstillingen julen over og så tror jeg den skal sprøjtemales  så bliver der lige tid til at tænke over farven;´:)



Sengen her har vi sat i stand for nogle år siden og den har så været brugt af en af børnebørnene når hun skulle overnatte, men nu er den skiftet ud med en anden og større og denne her kan komme videre ud i verden:)
Sengen kan trækkes ud til næsten dobbelt størrelse.





mandag den 8. december 2014

Kan du lide øreklapstol ?

Lænestole er bestemt ikke hverdagsfund, jo ok altså dem jeg kan lide er svære at finde, i genbrugsbutikkerne men en hurtig tur rundt i Røde kors i Kalundborg gav dette resultat:)
Efter en grundig støvsugning ser den næsten ud som var det en ny stol  og selv farven er god:)
Jeg ville rigtig gerne selv have den stående men jeg kan jo ikke få plads til det hele så nu kommer den ud i udstillingen at stå indtil nogen forelsker sig i den:)





søndag den 7. december 2014

2 søndag i advent

En vindueskarm i vores stue er omdannet til jule, hygge, fred, fordybelse, eller hvilke ord man nu kan finde på at sætte på det. Man skulle næsten tro at det var en tekst til Instagram, hvor jeg  for øjeblikket øver mig i at bruge søgeord Jo Jo.. den er god nok, jeg er så småt er igang med at sætte mig ind i denne fagre nye verden (sagde hun selv om hun ikke engang er fyldt 63 endnu og det er jo ingen alder når man ved at Bent Fabricius Bjerre fylder 90 i dag:O)


Min samling af lyngby vaser står altid i denne vindueskarm nu har de fået lidt grønt, et par af porcelæns bambierne har fundet vej til julehyggen og den nyindkøbte håndskårne krybbe som kostede mig en hel tyver, har også fået en plads i alt juleriet. 
De gamle grene er fra stranden og fra en vin, de har fået lidt limspray og noget bladguld i toppen og når de små stjerner (som iøvrigt er lavet af folk som sidder i fængsel) så blinker foroven, så må det da snart blive jul.




Rigtig god søndag til jer alle:)
Og hvis du er til Instagram så hedder jeg også der Fantast-fabrikken.

lørdag den 6. december 2014

Projekt teak kassevæg, boligindretning, leg med gamle møbler, en væg i vores stue:)

Langt om længe fik vi de sidste kasser sat op så nu er vores nye kassevæg nået så langt at jeg kan begynde og tænke på om der skal et par billeder på væggen, eller måske skal den have lov at være helt ren som den er.
Det gamle skab købte jeg for længe siden af en kunde i Fantast-fabrikken, planen var at det skulle males og sælges videre men lige nu får det lov at stå i vores stue:) det er et helt fantastisk gammelt skab som oprindelig er et vægskab men vi har indtil videre sat hjul under og det har også fået lov at bevare den gamle maling.
De forskellige teak ting er fundet her i området på forskellige loppemarkeder:)




De tre kasser her er nye, de er henholdsvis malet og bejdset og de bejdsede overflader har så fået lak, jeg synes selv de er blevet super gode:) Kasserne er købt hos Tina Dalbøge



fredag den 5. december 2014

Armstol og beton bord


Endnu et par ting er rykket ud af værkstedet og ind i udstillingen:)
Den gamle armstol har fået en gang maling og et nyt betræk og da vi var igang fik det lille bord lige samme grå farve inden vi eksperimenterede lidt med at lave en beton plade til bordet.




Det lille beton bord blev lidt et eksperiment, næste gang vil vi bruge en finere beton, for jeg synes måske at overfladen er lidt for grov til indendørs men ved godt det er en smagssag:)
Efterbehandlingen af bordet er også lidt af et eksperiment for jeg tænker at den skal være behandlet så den ikke tager imod vand osv, men det er ret svært at blive klog på hvad der er bedst at gøre, nu har jeg givet den to gange med denne flydende voks men den skal have mere for at vand ikke trækker ned i betonen. 
Sidder du med en viden om hvad der er godt at gøre vil jeg rigtig gerne høre om det:)

 


torsdag den 4. december 2014

Vægskab med glaslåger og andre gode køb:)

Et skab, et børne skrivebord og 4 barstole er hvad jeg lige har købt af en kunde som tidligere har været på besøg her i Fantast-fabrikken, det er altid sjovt når nogen vender tilbage og især når vi kan lave en god handel:)
Skabet her er af nyere dato men det er et af god kvalitet og derfor kan det også svare sig at bruge både energi og maling på det.


Skrivebordet er en lidt sjov størrelse, jeg tror det er egetræ den er utrolig robust men meget lav og I pladen er der 4 små huller ude i højre side, kan ikke helt se hvad de har været brugt til så jeg må lige gå lidt i tænkeboks og finde ud af hvad der skal gøres ved pladen?   


Og så er der taburetten her, jeg har ikke før haft den som bar stol, men jeg har i forvejen flere forskellige størrelser af dem og nu 4 i denne størrelse. De bliver lidt sjove at arbejde med.


Tak for handelen Marie:)



tirsdag den 2. december 2014

To vægskabe med malede låger.

Så fik vi endelig de to sidste skabe klar, det nåede at blive lidt halvmørk inden billederne blev taget så de er lidt mørke desværre.
Skabene har beslag så de kan hænge på væggen. Lakken er slebet af og træet har fået en oliebehandling så de fremstår rigtig fint igen.
De to skabe her passer til skabet som vi viste forleden med skuffer, den kan du se lige HER .
så hvis du lige står og mangler skabe til en hel væg så kan du nu få noget som andre helt sikkert ikke har magen til :O)




Skammel: den tyvende af ???

Jeg er ikke helt sikker på om det er nr.20. for jeg er holdt op med at tælle, egentlig var målet at lave 10 forskellige af de gamle skamler her, men de bliver ved med at dukke op når jeg er på loppeindkøb og hvis prisen er rigtig så får de en chance, kommer med hjem og får nyt betræk.

Hov fandt lige ud af at jeg har vist jer denne her tidligere nå pyt nu er den her igen:O)




søndag den 30. november 2014

Klar til julehygge i december.

Kl 16 var kransen færdig, lyset tændt, kaffe og æblekage klar Så blev det alligevel 1 søndag i advent også her hos os:) Jeg glæder mig vildt til december måned for min kalender er for en gang skyld ikke særlig fyldt op så planen er at nyde livet heeeeeeele december.


Udenfor er der også gjort klar til december:)









Mangler lige et par store grønne kranse med små æbler og kogler som skal ligge i glashuset og pynte.


Årets nyindkøbte julepynt, en fairtrade stjerne fra Indien, glashuset ser helt eventyrlig ud når mørket falder på:)