tirsdag den 31. januar 2012

BØRNEMØBLER

Så gik det hele op i en højere enhed, efter rigtig mange forskellige foreslag til tapet/papir fandt den lykkelige ejer af disse gamle møbler en tapet hun kunne lide og efter en større eftersøgning fik vi tilbudt at købe tapetet hos Sara Bournunville hansen, tak for det Sara:O) 
Nu er de så blevet helt færdige, malet tapetseret og lakeret, så nu skal de bare stå og hærde lidt inden de kan hentes og forhåbentlig skabe glæde i et børneværelse.
Jeg er selv rigtig godt tilfreds, synes de er blevet rigtig fine.

Små møbler med låg

Lige for øjeblikket løber vi ind i de her små møbler med låg, to i sidste uge og to godt nok lidt anderledes i denne uge.
Den sorte nappa på låget var flænget så den fik nyt betræk og indvendig lige et lille farvepift af en kraftig gul plastbelægning.


Efter lidt reparationer får denne her lov at være som den er skabt.

mandag den 30. januar 2012

Nyt projekt midt i oprydningen

Den stod på oprydning i dag, vi havde bestemt at de ting vi bliver ved med at springe over og ikke rigtig har lyst til at lave de skal smides ud, og hvad sker der så? pludselig kunne jeg se muligheder i flere af de kasserede ting og blandt andet denne nyere forskammel, så nu tror jeg den skal betrækkes med strik af det her sjove stofgarn, så den slap for at ryge på traileren denne gang:O)

søndag den 29. januar 2012

Et par små hylder

Et par små hylder blev færdige i dag, amagerhylden blev sort og fik en prikket kant og bambushylden som vi havde med hjem for nylig har også fået nyt udseende.



ÅBEN I DAG

Hvis du bor i nærheden og ikke ved hvad du skal lave på denne dejlige vinterdag, så har du mulighed for at kigge indenfor og se vores mange ting i Fantast-fabrikken

lørdag den 28. januar 2012

Gul chatol

En gul skønhed
Vi har endnu engang blandet lidt olivengrøn i den gule maling og valgt den til chatollet med de buede skuffer, det giver en dejlig farve og vi er vilde med denne gamle skønhed, prøv at se hvor fin den er indeni og hvordan de gamle samlinger ser helt nye ud, det er møbelkram hvis man spørger mig.




fredag den 27. januar 2012

Teak stol og teakhylde

Teakstol med fine detaljer og nyt betræk, endnu engang er det skovens store dyr der pryder broderiet som er brugt sammen med nyt og gammelt stof.






Her kommer hylden som jeg talte om i går, vi har to stk. de er i teakfiner og er begge rigtig fine, og med de klassiske ophæng som vi havde på ungdomsværelset da jeg var ung i tresserne:O)


Ikke den store gevinst

I går havde vi et par fritimer og tog lidt ud i loppelandet og selv om vi havde håbet på at finde et lidt større skab så blev det ikke lige denne gang, men lidt forskelligt småkram kan også få de kreative tanker igang.

Fin gammel kuffert

Et rigtig flot eksemplar af rasen, den kunne godt være smuk på en gammel stol, når jeg lige når det får i billeder af en stol der blev færdig i går.


Sjovt lille rund bord, har lige for øjeblikket gang i et andet rundt bord også.


Et rigtig fint sort/hvid billede som jeg forestiller mig skal bruges i en eller anden sammenhæng.


Lidt mere af det fine stel.


En bambushylde, 
Til dig derude som efterlyste hylder til en gang så har vi lige købt to retrohylder i teak, de kommer på i weekenden.


Jeg håber virkelig at dette billede ikke er limet på bagbeklædningen for de farver kunne  være supergode at bruge sammen med et malet møbel, men det ved man jo aldrig før man piller det fra hinanden.
Hvis du mangler rammer så kig forbi hos os engang for vi har efterhånden ret mange og vi er jo mest interesseret i det der er indeni så rammerne er billige.



Mads Stage


torsdag den 26. januar 2012

Grønlandske perler

Vi købte en kasse med små perler i går, ikke fordi jeg sidder og laver perleskjulere til toiletrullerne eller hvad det nu var der blev lavet tilbage i 70erne
 Men fordi der var rigtig mange fine farver og hvem ved, er der ikke noget om at de gamle perleting som min generation var vild uenige om hvorvidt vi skulle hade eller elske, er de ikke lidt på vej ind igen??? 
forstå det hvem der kan!!!!!

onsdag den 25. januar 2012

Kølerpasta / rensning og et par stole :O)

Så kører min PC igen og jeg nåede heldigvis at få den renset inden den gik helt i sort så det er jo fantastisk.

De to stole her har vi haft stående meget længe og jeg ved ikke hvorfor det er så svært at komme igang med en ombetrækning men nu er de begge to blevet færdige.
Den brune har fået kløverstoffet, det var noget af et arbejde og inden næste ombetræknings projekt skal jeg simpelthen have købt mig en kroget nål for det er rigtig svært med en alm synål, men det gik endnu engang og jeg er ret godt tilfreds med resultatet.




Denne her gamle stol har vi malet direkte ovenpå den gamle mørkere blå maling og jeg kunne godt lænke mig at den krakelerede lidt eller skaller lidt af,  det kunne blive rigtig fint, man kunne jo også hjælpe det lidt på vej med lidt sandpapir:O)





Et par småting og en syg PC

Lige et par billeder af et par småting inden vores Pc skal til "lægeundersøgelse" den opfører sig lidt mærkelig for øjeblikket så hvis der bliver stille på bloggen et par dage er det nok fordi den var for syg og så  skal vi til at forholde os til et køb af ny PC og er der noget jeg ikke har lyst til så er det virkelig det, mennn.. jeg håber på det bedste.


tirsdag den 24. januar 2012

Samme model men med retrostof

En til af slagsen denne gang ikke sort/hvid men lidt mere pang på farven.


mandag den 23. januar 2012

Hvordan er det med sort??

Går det stadig med sort eller hvordan er det derude er det ved at være fortid???

Vi købte for nylig et par af disse gamle møbler og den ene er nu blevet sort / hvid, den har lidt opbevaringsplads for låget kan tages af så egentlig er den meget praktisk.


Når nu penslen var igang blev det lille bord også lige sort.

søndag den 22. januar 2012

Gl. køkkenskab og køkkenhylde

For et godt stykke tid siden fandt vi disse ting, og langt om længe har vi fået sat dem istand, de krævede lidt knofedt, lidt nye lister  og rundstokke og efter en omstændelig grunding nåede vi frem til at skulle vælge farve og det er jo altid spændende når vi når dertil.
Vi valgte at være lidt tro mod skabenes oprindelse og holde dem ovre i det blå men har blandet farven så den har et strejf af tyrkis.
Beklager at vi ikke kunne få mere lys på da vi tog billeder, måske vi skal have etableret et fotohjørne hvor belysningen er i top:O)


Hylderne kan flyttes rundt i skabet, der er det fineste system med lister som der er skåret halvcirkler i.

Et lille halvhøjt sofabord med samme tapet som hylderne, alt tapetet er lakeret med gulvlak.

Det er så skønt når så mange lækre ting bliver færdige på en gang. Kisten er rettet op og har fået nye bundlister og er malet hvid. Den er helt fin og ren indeni og den er dejlig let da brædderne ikke er så voldsomme som de ofte er på den slags.