søndag den 30. juni 2013

Regnvejr er godt malevejr.

Ihvertfald når man kan stå indendørs og male. Hvis solen er fremme er det udevejr så nu afhænger det helt af vejret hvor meget vi får malet her hen over sommeren:O)
Men skænken her, eller hvad sådan en nu hedder er blevet færdig, et super robust og meget  velholdt møbel, med fine skuffer (flere billeder denere) som fungerer perfekt.
farven er lys turkis grøn/blå.



torsdag den 27. juni 2013

Næsten som eventyret om den grimme ælling

Når man ser det gamle køkkenskab før og nu, kan man næsten godt komme til at tænke på den grimme ælling der blev til en hvid svane.
Skabet er malet helt hvid i en høj glans og bagbeklædningen har fået en smuk gammel guld tapet.





En rigtig smuk hvid svane, når jeg selv skal sige det.

onsdag den 26. juni 2013

Taburet med sovende kat:)

Selv om sommerferiestemningen stille og rolig begynder at melde sig, får vi alligevel afsluttet forskellige igangværende projekter,
Endnu engang er motivet den sovende kat, denne gang malet med acrylfarver og pensel og selve taburetten har fået en rød glans 90.


Hvis du er fast følger af bloggen og gerne vil fortsætte med at følge den, skal du melde dig til ude i højre siden af bloggen hvor der er et lille ikon der hedder :

Follow this blog with bloglovin

Jeg kan se at ca halvdelen af vores læsere ikke har meldt sig til det nye bloglovin endnu og det er da lidt trist, da den måde du sikkert er følger på lukker på fredag. Men meld dig nu, så er du også med efter fredag:O)

mandag den 24. juni 2013

Endnu en stol blev helt færdig.

Stolen her har godt nok været længe undervejs, det startede så fint med lidt eksperimenter med malertape men så stod det stille og det gjorde fantasien også, men i går hvor jeg igen fik fisket alle farverne frem, fik den lige et par streger og lidt prikker og nu tror jeg den er der hvor jeg gerne vil have den:O)





Vi har mange ting på vej, et chatol en skuffedarius, en kommode, en gyngestol og et køkkenskab som alle  har fået grunder og nu står og venter på malingen, Finn har ikke spildt tiden mens jeg har ligget på langs med influenza, eller som nogen har sagt til mig:" du er vel ikke stresset" men neeej ... eller måske har vi haft lidt mange bolde i luften den sidste tid, dejligt at vide at ferien venter inden længe:O)
God mandag derude.

lørdag den 22. juni 2013

Køkkenskab / Københavnerskab

Endnu engang har vi været heldige at få fat i et af de gamle skabe og endnu engang var det en af vores læsere der gerne ville sælge til os, så nu skal vi bare lige have tid til at give den lidt maling, især indvendig skal den lige friskes op.
Skabet har de fineste trælåger, det er første gang jeg har set den slags låger og dem ville det helt sikkert være synd at male. skufferne har også de fine gamle håndtag, så den var værd at køre til indre by og hente.




fredag den 21. juni 2013

Vi har fået gaver

Ja faktisk har vi fået to. 
Den fine gamle gyngestol har vi fået forærende af Christina som er en af de mange faste læsere vi har , det har været hendes mormors. Jeg blev faktisk meget glad over at opleve at hun synes den skulle ende her hos os, jeg skal nok lade være med at referere alle de søde ord vi fik med på vejen:O) men det er jo det skønne ved det vi laver, at folk faktisk er utrolig positive overfor os og det vi laver.
Tusind tak Christina, vi skal nok behandle den med stor kærlighed.



Og her er en anden gave, tre gamle soveværelses møbler, også her handler gaven om at der er en person derude:) som har det skidt med at smide ting ud og hendes tanke var også at, måske kunne vi sætte lidt nyt liv i de gamle skabe, og det skal vi helt sikkert nok gøre:O)
Tusind tak for at du tænkte på os KM.


Vi har også lige købt et gammelt Københavnerskab igen, men billederne er lidt forsinkede for jeg blev lige nedlagt med noget influenza noget efter weekendens strabadser, jeg skal lige love for at det kan sætte aktiviteten i stå, men nu lysner det igen så måske når jeg billederne i dag.


mandag den 17. juni 2013

En dejlig travl lørdag og en våd søndag.

Så fik vi ryddet lidt ud i ting og sager, en travl lørdag hvor der var rigtig mange mennesker forbi vores åben hus og loppemarked og en ret stille søndag hvor regnen væltede ned indimellem solens stråler.
Tak til alle som kiggede forbi, det er altid så hyggeligt at møde både nye og "gamle" ansigter.

Nu står den på oprydning og forhåbentlig får jeg her hen over sommeren tid til at få lavet nogen af de malerier færdig som står og venter.
Denne her har jeg malet i foråret og har ikke helt kunnet beslutte om den var færdig, men nu tror jeg den får lak og så er beslutningen taget.





lørdag den 15. juni 2013

Åben hus og Loppemarked i dag.


I dag lørdag og i morgen søndag
Åben hus og loppemarked
10 til 16
Finderupvej 16, 4270 Høng
40452049






fredag den 14. juni 2013

Nogen af Weekendens gode tilbud!!!!!

Så er vi så småt ved at være klar til weekenden, nu mangler vi kun solen og alle jer som har lyst til at kigge forbi. 
Vi var heldige i går og fandt både gamle vattæpper og andre sjove ting.
Vi glæder os til at se jer allesammen på Finderupvej 16, 4270 Høng
Lørdag og Søndag 10 til 16.

Alt sengetøj, uanset førpris sælges i weekenden for 25,-kr pr stk.
Her er et lille udpluk af det vi har.

På alle spisebordsstole er der en rabat på 25,- pr stol
Her er et lille udpluk, vi har mange flere.

Frasorterede oliemalerier sælges for 50,- pr stk. uanset førpris.
På alle store malerier er der også penge at spare, fra 30 til 50 %


Store prisnedsættelser på mange spiseborde!!!!!!!!!!!
Og andre møbler!!!



Der er masser af andre gode tilbud, i teltet og i udstillingen.
Gratis kaffe/te og mormors chokoladekage hele weekenden:O)
SES VI???

torsdag den 13. juni 2013

Et par superfund:O)

Har du plads til stolen som helt sikkert gemmer på mange gode historier, så er den lige her. Den er forbavsende velholdt og i en farve som ihvertfald jeg synes er helt fantastisk,  Finn var nok lidt mere tilbageholdende med de begejstrede udsagn:O)
Faktisk var der også en sofa til, men da vi jo har fyldt godt op alle steder, så fik den lov at stå, men men men jeg ved hvor den står hvis nogen lige skulle mangle sådan en:O)



Med hjem var også dette chatol, det er også i en rigtig fin stand.




Tekanden her fandt vi i søndags, ved et lille loppemarked i vejkanten på vej til Slagelse, ved iiiiikke rigtig, men anderledes det er den da!!!!

onsdag den 12. juni 2013

Skammel på to måder

Langt om længe var de tørre nok til at blive slebet og har nu fået hjul så de kan fungere som små rullende skammeler 
Den ene har fået hvid maling på toppen, den anden en neutral olie og den tredie er ludbehandlet og har fået en hvid oliepleje, bare sådan for at prøve mig lidt frem:O)


Denne her gamle skammel fandt vi i går


og i dag fik den en tur med en lilla spray



Taburet med kat og.......

Alt mit malergrej er stuvet sammen i et hjørne, så der er plads til, at dem der kommer i weekenden kan ose lidt rundt og kigge på alle vores ting og sager.

Der kommer gode tilbud på stole, sengetøj, mange frasorterede malerier osv men mere om det i morgen.


Jeg er igang med den lille katte taburet og håber at jeg når at få den færdig til weekenden


Det samme gælder stolen her, den er også på vej men jeg er gået lidt i stå sååå...


mandag den 10. juni 2013

Teltet er ved at være fyldt:O)

Vi har slæbt på møbler hele dagen og vasket af osv og nu er der næsten ikke mere plads i teltet meeeen lidt mere kan der godt være så i morgen skal vi på en lille loppetur.


Et par skønne gamle møbler men de er heller ikke helt billige dog er det tilladt at handle lidt, eller måske lidt meget om prisen:O)



Der er ting og sager i alle prisklasser.