God tirsdag til alle jer derude.
tirsdag den 29. november 2011
Opdatering
Langt om længe har jeg fået opdateret siden så nu er der nye ting og jeg tror der er priser på det meste på til salg siderne, hvis du sidder og mangler mål på et møbel så spørg endelig for det har jeg ikke nået endnu.
søndag den 27. november 2011
Adventsstemning
Så blev det også tid til at tænde adventskransen her hos os, en hel traditionel grankrans har jeg bundet, en gren fra det gamle æbletræ med en hjerteranke, såre enkelt men i min optik den første fornemmelse af julestemning.
Denne her skulle gerne være med til at skabe lidt julestemning hos de unge mennesker som jeg arbejder med, hjerterne og den lille Rudolf er støbt i gibs i silikoneforme, vi lavede en masse forskellige forme og afstøbninger sidste år hmmm måske jeg lige skulle lave et par billeder og et indlæg om det :O)
lørdag den 26. november 2011
Adventskrans uden levende lys
Tre adventskranse blev det til i dag, denne her er til min mor som inden længe fylder 85, hun må ikke have levende lys tændt pga. en iltmaskine som hun er afhængig af, derfor har jeg sat en lyskrans fast i selve grankransen og lagt det hele i en af hendes julekurve hvor lidt kugler, fugle og et par engle får lov at boltre sig.
Jeg nåede ikke lige at fotografere de to andre så de kommer først i morgen.
Jeg nåede ikke lige at fotografere de to andre så de kommer først i morgen.
onsdag den 23. november 2011
Oprydning der gav overblik
Selv om jeg ikke får syet særlig meget for øjeblikket så er jeg stadig den store optimist i forhold til at jeg får realiseret alle de planer og ideer jeg har i hovedet, der var bare lige det ved det at alt mit stof og bånd osv. efterhånden var et stort rod og lå begravet bag ved møbler der var igang med at blive restaureret men efter en kraftig oprydning, sortering og flytning har jeg nu det fineste overblik. Bånd, tråd, elastik og hvad der ellers er har fået hver sin skuffe, super god fornemmelse:O)
Under oprydningen fandt jeg to jakker som jeg syede i 70erne dem skal jeg vist lige have fotograferet lidt mere for de er lidt sjove:O)
søndag den 20. november 2011
Yndlingsting ud nye yndlingsting ind:O)
I sommers fandt vi denne super fine gamle kommode med buede skuffer, nu har den lige forladt vores lille biks og skal leve sit liv et nyt sted. Men men men.... lige netop i dag hvor kommoden rykker ud, finder vi et chartol i samme stil, de fineste buede skuffer som også på denne her er helt rene som om de aldrig har været i brug og de samme greb så nu kan vi starte forfra med grunding maling osv.
Sikke dog en dejlig lørdag.
fredag den 18. november 2011
Optimistisk loppetur.
Man behøver ikke at have ret mange timer i overskud for at bruge en masse penge, i dag fik vi endelig tid til en rundtur til et par loppesteder og det var en optimistisk oplevelse:O)
Ikke mindre end fire af disse flotte gamle stole og den originale maling er så fin at de bare skal vaskes, det er da et Fantast-køb
Fint aflangt teak skab, jeg tror der skal ofres fire hjul, så bliver det et godt tv bord/skab, måske:O)
Kludetæppe i fine farver.
Strikket tæppe i andre fine farver.
To sæt sengetøj i endnu andre fine farver:O)
Fint gammelt vattæppe.
To store mahognirammer, dem har jeg vilde planer med:O)
Fint fint håndarbejde, jeg har en lampe i tankerne:O)
Gammelt forklæde.
Og til slut den gammelkendte kaffedåse fra Erik:O)
tirsdag den 15. november 2011
Pimpet dukkevogn
Vi får ikke lavet så meget i denne tid, da andre arbejdsopgaver står i kø for at blive udført men her er lige lidt billeder af en gammel dukkevogn som egentlig var så medtaget at rust og så skæv i stellet at vi havde opgivet den, men nu fik den alligevel en tur med sandpapir, spray, selvklæbende plast og en hæklet kant af neonfarvet murresnor og det med skævheden det klarede Finn så nu er den klar til endnu et legebarn:O)
søndag den 13. november 2011
Udendørs kreativitet
Ikke fordi bloggen her skal være en haveblog men med det vejr vi havde i går kan man jo næsten ikke lade værre med at bringe kreativiteten udenfor :O)
Bladene fra Platantræet skulle rives sammen og nogen af dem blev til denne kæmpekugle.
En gren fra Troldhaslen blev skåret og bunden af en gammel havegrill fundet frem.
Mospuder fra planteskolen og kvæder fra vores Æblekvædetræ.
En hurtig udedekoration på en solfyldt lørdag i Høng :O)
GOD SØNDAG
lørdag den 12. november 2011
torsdag den 10. november 2011
BLONDEKUGLELAMPE
Meget mærkelig, for 15 min siden udgav jeg denne side og efter at den første kommentar var kommet,så var siden pludselig væk igen ???? nå men nu prøver jeg en gang til:O)
Jeg lovede for et stykke tid siden at fortælle hvordan jeg laver disse kuglelamper af gamle blonder, denne her er lavet over en badebold der er 40 cm i diameter.
God fornøjelse hvis du får lyst til at prøve:O)
GØR DET SELV
Jeg lovede for et stykke tid siden at fortælle hvordan jeg laver disse kuglelamper af gamle blonder, denne her er lavet over en badebold der er 40 cm i diameter.
God fornøjelse hvis du får lyst til at prøve:O)
GØR DET SELV
Et stykke køkkengardin.
To stykker som er så lange at de kan nå rundt om badebolden lægges over hinanden i et kryds, jeg syr stykkerne sammen med en kraftig sytråd. hvis den skal laves af runde blonder ville jeg også sy dem sammen som ovenfor.
Øverst har jeg lavet en ring af et stykke kraftig ståltråd herpå syer jeg de fire ender fast, de skal strammes godt til.
I de fire mellemrum der kommer klipper jeg stykker af gardinet og syr på.
En god portion sukker og lidt vand koges op, jeg tager det på slump, jeg tror det er ca 2-3 del sukker og 1 del vand. Nu skal lampen gennemvædes af sukkervandet, jeg bruger en svamp og dupper det på for det er ret varmt og det ville være ret øv hvis badebolden smelter at det varme sukkervand men det skal være helt gennemvædet.
Nu skal den tørre og det tager ret lang tid, her er en brændeovn perfekt, i den første tid skal dråberne som kommer forneden tørres af
Når den er HELT TØR tages luften ud af badebolden og så er den klar til at blive lakket eller malet, denne her er malet hvid med en helt alm træmaling, det er vigtig at male eller lakke den både udvendig og indvendig så sukkerlagen bliver lukket inde. Jeg giver den to gange, første gang et tynd lag for hvis den bliver alt for våd af malingen så kan sukkerlagen opløses og den bliver blød.
Når malingen er tør er den ret hårfør:O)
Denne her har fået en gul stofledning
Abonner på:
Opslag (Atom)