Først på sommeren hentede jeg dette gamle hjørneskab, det stod i et lille sommerhus og var noget dominerende:) og da hjørneskabe ikke lige er det mest eftertragtede her i 2015 så var jeg ikke i tvivl om at der skulle ske noget drastisk med det. I går da vejret var godt, bar vi den ud i gården og rundsaven blev fundet frem !!!
Det tager ikke ret lang tid at dele noget i to, når bare man har det rigtige værktøj :O)
Nu har vi så et overskab og et underskab som har en dybde på 25 cm.
Hvis alt lykkes som der er tænkt, så skal der en bagplade og en bund på og hylderne skal skæres til, den skal males og når den tid kommer meget gerne fremstå som et vægskab der kun findes denne ene af:-)
Det der tidligere var det nederste af skabet skal have samme tur, dog kan bunden spares for den har den jo i forvejen.
Jeg håber at vi står med to fine lette skabe når vi er færdige og hvis ikke, så har vi ihvertfald gjort et forsøg og den som intet vover vinder vel heller aldrig:O)
Rigtig god søndag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar