tirsdag den 23. september 2014

Tre vægskabe

De gode folk som holdt flyttesalg på den lille ejendom her i nærheden var ret hurtige til at spotte hvad det var vi gik efter og det endte da også med at vi fyldte traileren et par gange:)
Denne lidt støvede spindelvævs fyldte sag her stod i en af de mange bygninger hvor man som køber vist ellers ikke havde adgang men jeg fik lov at gå en tur med Fruen i huset for at finde kasser og så dukkede den op.


Jeg ved ikke hvad den har været brugt til for den er lavet så lågerne klapper ned og op, men det mest logiske, ihvertfald i mit hoved er at lågerne lukker op ud til siderne, men så var der jo ingen hylder i.
Finn fik gang i saven og skar 6 hylder, jeg gav dem selvklæbende folie ( den fra den gamle farvhandel i Grindsted) og Finn klarede monteringen. Et par træknopper blev spraymalet og sat p lågerne og vupti vupti så var der det fineste smalle vægskab:O)


Og nå ja...!!! lidt knofedt og brun sæbe gjorde jo også underværker.




Denne fine gamle sag havde de også tænk på til os ( tag ikke fejl de to krejlere på gården vidste godt hvad deres genbrugsguld var værd, dejligt at handle med folk der ved hvad de har med at gøre) den står i den originale lak og har lidt afskallinger som sådan en skal have:)


Indeni har jeg malet det nederste rum og kun fordi det var malet i forvejen og bestemt ikke var særlig lækker at se på, et par stykker selvklæbende folie på hylderne fik den også og resten har fået lov at være som det var. 


Sidst men ikke mindst, en gammel kending fra dengang vi var unge tilbage i 70èrne og de laves vel  egentlig stadigvæk de gamle træskabe med glaslåger:)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar