De sidste par dage har jeg været i fuld gang på værstedet med det kedeligste ved det her ellers, ret så sjove arbejde: GRUNDING.
I de fleste tilfælde kan man ikke komme udenom det, de gamle møbler skal som regel grundes for at resultatet bliver godt, enten fordi de har fået lak og overfladen er blank og glat eller fordi de har stået hvor der er blevet røget eller de har andre ting der er trængt igennem malingen, eller fordi den farve man vil give møblet bliver langt finere når underlaget er hvidt.
Chatollet og det høje skab her har fået en hæfte grunder. Skabene har en lak overflade og en maling hæfter ikke særlig godt når overfladen er så blank derfor denne grunder.
Det er lidt kringlet med alle de forskellige grundere for ofte giver jeg også sådan et skab en spærre grunder ovenpå. Mange gamle møbler er indfarvet og den farve trænger nogen gange igennem malingen.
Hvis et skab eks. skal være gul eller rød er det også nødvendig at bunden er helt jævn og hvid da dækevnen på disse malinger ikke er særlig god og man sparet sig selv for en masse ekstra arbejde ved at grunde rigtig:O)
Træskabene herunder har fået en helt almindelig grunder, de suger rigtig godt da de aldrig har været behandlet.... men i guder.. jeg tror det er sidste gang jeg laver 3 af de her skabe med små ruder på en gang..... sikke et arbejde.
Hvis du står med et maleprojekt og er i tvivl om hvad du skal gøre så er du velkommen til at lægge en besked herunder så svarer jeg gerne så godt jeg nu kan :)
Jeg har aftalt med mig selv at alt hvad jeg har stående som ikke er sat i stand skal være færdig til ÅBEN HUS d. 30 & 31 JUNI
Så jeg arbejder videre:)
Jeg h.a.d.e.r at grunde! Jøsses, det er så kedeligt.
SvarSletMen jeg anerkender, at alt bliver SÅ meget pænere og mere holdbart, når der er grundet rigtigt og grundigt inden det sjove med maling i flotte farver. Det står jeg og messer for mig selv, når jeg grundmaler.
Ja ja ja, det er et nødvendigt onde:O)
SletSikke nogle fine ting i laver... jeg er helt vild med dem. Jeg har lige et spørgsmål. jeg har arvet et gammelt chartol i teak (tror det er finér), og vil gerne male det. Bordpladen kan trækkes ud, men er nervøs for at hvis jeg maler den vil den blive ridset. Den har allerede nogle ridser, nogle forslag til at udbedre dem?
SvarSletpå forhånd tak
mvh
sabina
Hej Sabina, Hvis der er ridser eller andre huller skal de spartles ud med en hurtigtørrende spartelmasse til træ, de købes i tuber i alle byggemarkeder. Hvis der er urenheder, der hvor pladen bliver skubbet ind kan der selvfølgelig godt komme ridser men man kan fint male pladen så den holder, det vigtigste er at man har grundet med den rigtige grunder så malingen hæfter godt og så er tålmodighed en god ting, når pladen er malet sidste gang er det en rigtig god ide at man ikke tager den i brug de første 3 uger for så er den gennemhærdet. Du kan jo også male resten af chatollet og lade et par skuffer og pladen ( men så skal du ikke spartle ridserne men slibe dem let og give pladen teak olie) være i teak træ, det ser også ret fint ud, du kan se en jeg har lavet på den måde hvis du søger på chatol i søgefeltet her til højre.
SvarSlet