fredag den 31. maj 2013

Kuglelamper i tre størrelser

Så har de vist hængt og tørret længe nok og Finn har givet dem ny fatning og ny ledning.

På det første billede er alle tre størrelser repræsenteret, det er ikke så tit vi finder de to store hvorimod vi næsten altid har nogen liggende af den lille.
De to grå farver og den lysegule er også nye farver.
Den store måler på det bredeste sted 18cm og koster 175,-kr
Den mellemste måler 14cm og koster 125,-kr
Den lille måler 12cm og koster 95,-kr


Udover dem der er kommet med her har vi også en del andre, bl.a. en stor sort og en stor lys turkisgrøn.
Herunder er en 12 cm  og en 14 cm.




torsdag den 30. maj 2013

Tilbage igen efter et par fridage:O)

Efter et par fridage i sommerhuset er vi tilbage igen til en mailbakke der var fuld af spørgsmål om priser mål osv. og for at gøre det lidt nemmere for os selv, så kommer her billeder og forhåbentlig svar til alle jer som har spurgt ind til de samme ting.
Det gamle skab har været genstand for en del spørgsmål, så her kommer:
Mål: H: 161, B: 78,5 D: 35.
Skabet har tre hylder og er meget velholdt indvendig.
Skabet er meget robust og fejler ikke noget
Pris som det står 800,-
Vi regner med at male skabet men kan først sætte en pris på det når det er malet det afhænger af hvor meget den brune farve slår igennem grunder og maling, man bliver nogen gange overrasket både positivt og negativt:O)



Retro klapvognen her er også meget fin, den har bare en del rust på stellet som det kan ses på billedet og den skal vi have 150,-kr for.







Til slut lidt nærbilleder af den gamle vippestol, til jer som har spurgt til standen, den er godt brugt og har slitage på stoffet, jeg har forsøgt at tage billeder af det, stellet fejler ikke noget og det er til at skille ad så man kan vaske stoffet og stoffet er nyvasket, 
Prisen skal nok være 75,-





mandag den 27. maj 2013

Gammel kommode i pædagoglilla dragt:)

Man kan vist roligt sige at den lille kommode her har fået en overhaling. Den gamle maling var godt krakeleret så den fik en tur med slibemaskinen som det første.

Farven er en rest fra dengang vi malede sengen her.



Men da der ikke var maling nok fik den lidt papir på siderne.



Selv om det er en rigtig gammel sag, så er den forbavsende fin indeni, så mon ikke den godt kunne gøre glæde et sted nogle år endnu:O)


søndag den 26. maj 2013

To lamper har fået nyt liv.

En af de ting vi slæbte med hjem fra børnenes oprydning var en gammel  træt metal skærm, nu har den fået en gang sort lak og en gul stofledning og er blevet frisk og klar til endnu et liv.



Den gamle guldlampe som vi snart har haft ståend i lang tid har også lige fået en gang lak, denne gang blev skærme og fod malet orange og den gamle stang er bevaret som den var.




lørdag den 25. maj 2013

Fra rædsel til fint køkkenskab

Skabet her er et overskab til et chatol. Egetræ og super robust. 
"Dejlige" blyindfattede tonede ruder.


Men ruderne måtte lade livet og alle beslag blev pillet af før den fik to gange med en spærregrunder.
Så fik den en hvid glans 90 indeni og en gul glans 90 udenpå.
Og nu er den så klar til at hænge i køkkenet eller stuen eller måske et helt andet sted.



Hylderne er malet hvide og plast hyldepapir er lagt løst på.



Uha det var skønt at se den forvandling fra rædsel til fint skab:O)

Nymalede kuglelamper.

Så er der igen fyldt op på  kuglelampe tørrepladsen:O) denne gang har vi tre størrelser.
Montering af ledning osv skulle gerne ske i dag ( det er Finns afdeling)

Der er nye farver denne gang, så må vi se om det rammer de ønsker i kunne have.

 Hvis du engang skulle have et par kuglelamper hængende hvilken farve er du så til????


De to her skal hænge i vores sommerhus, og hvis ikke en af mine "emsige børn" havde blandet sig (uha hun ligner sin mor alt for meget), var de nok blevet blålige i farven, som det andet på det nye værelse:O) meeen man skal nok få læst og skrevet hvis man prøver at matche farverne for meget her i familien:)


Langt om længe er kisten her også blevet færdig.




fredag den 24. maj 2013

Rod i garagen

Så nåede tingene da ud af traileren  og nu står det hele så i garagen og venter på at vi finder plads til det på værkstedet:O) ja man kan vel ikke brokke sig over at vi ikke har plads, for som nogen af jer ved, så har  vi over 400 kvadrat meter at gøre godt med. 
Jeg gad nok vide om der findes en pille, der kan dæmpe ens indkøbsgen:O)



 Lige for god ordens skyld, klapvognene og alle papkasserne kommer fra oprydning hos vores børn, og der er både gode sager og noget der tangerer skrammel :O)

Sofaen her er jo fantastisk men desværre lidt slidt, jeg  skal lige have kigget lidt på den og se hvor fin den kan blive inden åben hus weekenden.

Der kommer mere om denne rædsel i aften, bare vent.......

De to senge gavle skal jeg have fundet på noget sjov med, har du gode ideer til hvordan de kan bruges alternativt, så modtager jeg dem gerne.



Så er tiden for vippestolen ovre her i familien, så nu skal den også videre:O)



torsdag den 23. maj 2013

Rundt teakbord med to plader

Her kommer de så, billederne fra mit superkøb i går, bordet er i en helt fantastisk stand og har to plader, hvor der er kant på begge plader.


Her med en plade, hvor den er 168 cm lang.


og her med to hvor den er 218 cm lang.


Udtrækket er lavet i metal, rigtig god kvalitet.



Ja hvis jeg skal sige det, så er det smukt.