lørdag den 31. maj 2014

Fin gammel kommode og stol med tapet:)

Den gule farve er stadig ret populær her hos os, jeg blander ofte en smule olivengrøn i farven for lige at få det skær som jeg godt kan lide. Jeg finder ofte de her kommoder i lidt forskellige udgaver men fælles for dem er de fine greb.



Denne model må der være solgt ualmindelig mange af og ualmindelig mange er blevet kasseret igen, derfor er de også ofte til at købe til en fornuftig pris. Denne her har fået en let slibning, et stykke gammelt tapet og to gange lak og så er den klar til en ny tilværelse:)




Jeg fandt 11 gamle stålstole med træsæder i går og dem skal jeg have hentet en af de nærmeste dage for bilen var fuld af børnebørn tæpper og madkurv, vi var nemlig på vej til en af de skovture som vi alt for sjældent får gjort alvor af, ren hygge i en grøftekant med brændenælder og højt græs, der skal ikke så meget til, for at skabe nærvær og glæde hos en 5 årig og en 1,5 årig :O)
RIGTIG GOD LØRDAG DERUDE 


torsdag den 29. maj 2014

Leverance fra Røde kors.

Da jeg forleden var på storindkøb havde jeg ikke taget traileren med og så er det jo fornemt at man kan få tingene leveret lige til døren for næsten ingen penge:)
De to "ældre" herrer,( ja det med alder er jo noget underligt noget for jeg er jo nok snart på samme alder:)  som kom med møblerne forstod ikke helt hvad jeg skulle med alle de møbler og da jeg viste dem hvad jeg var igang med og det første de så var et gult chatol og en neongul rokkestol, da var kommentarerne ja ja jow, det må jeg nok sige, ja ja der er mange måder at gøre det på. 
Jeg tror de har haft en sjov snak på vej hjem:)

Et fint teak laminat bord med stålben, højden er en mellemting mellem sofa og spisebord.

Denne her bliver rigtig spændende at skulle igang med:)


En klassiker, den kan blive rigtig fin når den får nyt betræk og måske maling:)


Spisebord med to plader, endelig fandt jeg et bord hvor jeg kan lide benene, jeg har set rigtig mange gode robuste borde men så har benene været udskåret på værste vis.


Og endnu en af de gamle klassiske kommoder, har lige lagt sidste hånd på en magen til som er blevet gul, nu skal der så leges lidt med farverne endnu engang:)


Sminkebordet er jeg rigtig glad for at jeg købte, det er ikke så tit at jeg ser dem til en pris hvor det kan svare sig at sætte dem i stand.


Til slut et dækketøjsskab,det er også længe siden vi har haft sådan en i vores lille biks, den har den helt rigtige størrelse ikke for høj og ikke alt for tung:)

Den gamle sag her

onsdag den 28. maj 2014

Maleri 100 x 100

Jeg har langt om længe fået endnu et maleri færdig. Jeg når desværre ikke at male, altså maleri male, så meget som jeg gerne ville men måske er glæden så ekstra stor når jeg endelig når dertil hvor jeg overgiver mig og føler at nu er det færdigt og klar til at vise frem:)
Rammen er en lys træramme og den har Finn været mester for at lave:)


tirsdag den 27. maj 2014

Loppemarked på Sydfyn:) Vester Skerninge


Her kommer en lille reklame for et loppemarked som afholdes hos min datter på sydfyn.
Der har været gang i den helt store sortering af ting og sager som de ikke vil have med i deres nye fælle hjem, så hvis du bor i nærheden var det måske en ide at kigge forbi. 

Jeg skal selvfølgelig over og se om der er noget der absolut skal med hjem og have en overhaling her hos os:)  så måske ses vi :)

Der er også en lille Cafe  
 Så kør en tur på landet og nyd kaffen i de hyggelige omgivelser med udsigt til mark og skov:)

OPRYDNINGS - LOPPEMARKED
Langemarken 31
5762 Vester Skerninge
Lørdag d. 7 Juni
Fra 10 - 16
Møbler - Legetøj - Stof - Værktøj - Cykler - Byggematerialer - Billeder - Lamper - Køkkensager - Mønter - Bøger - Flyttekasser:) og meget mere.
Stort og småt, kom og kig


Jeg tager en masse små oliemalerier med som jeg sælger til næsten ingenting:)




Sprøjtemalede spisebords stole.

Jeg har i de sidste dage haft gang i sprøjtepistolen igen og noget af det der har gennemgået en forandring er de 5 gamle stole her.



Inden de fik to gange af den støvede turkisblå farve blev de grundet med en hæftegrunder.


og inden hæftegrunderen blev de slebet og vasket af i grundrens


Senere i dag kommer der lige lidt reklame for et LOPPEMARKED som bliver afholdt hos min datter på SYDFYN d. 7 Juni, jeg skal lige have lidt fakta på plads:)

mandag den 26. maj 2014

Københavnerskab / Køkkenskab :)

Så blev det første af de 4 Københavnerskabe klar til salg:)
Det trængte til en kærlig hånd men med en afslibning, lidt spartel, en grunding og to gange hvid glans 90 så fremstår den også rigtig fin nu:)
Låger og skuffer er rigtig fine.
Jeg har haft bagpladen af, for skabet havde samlet en masse skidt i samlingen og det var nødvendig at få det renset helt af.  Jeg valgte at give bagbeklædningen en beklædning af den gamle voksdug jeg fandt forleden da jeg gjorde en masse loppefund 



lørdag den 24. maj 2014

Teak seng

Denne her seng synes jeg er et af de rigtig gode fund jeg har gjort i den sidste tid, den er super velholdt. Madrassen ser ud som om den aldrig har været brugt og så kan den bruges både som sofa og som seng.
Lige nu går jeg og vrider hjernen for jeg ville rigtig gerne selv have den og med et hus på over 400 m2 burde det vel være muligt at finde et sted, men lige hvor???? det er svært at se!!!!! og så er det jeg kommer i tanke om at vi indimellem snakker om at sælge og finde noget der er mindre :) 


Kvaliteten taler vist for sig selv:)


SOM SOFA :)



SOM SENG :)


fredag den 23. maj 2014

Skønne loppefund:)

Her kommer så billeder af nogen af de skønne fund der kom med hjem i går. 

En rigtig fin voksdug, skal bruges til stole og bagbeklædning på div møbler:)

Helt fantastisk teak seng/sofa, der kommer flere billeder i morgen.

:O)

:O)

Italiensk skammel rigitg fin og meget robust

Uha jeg kan jo ikke lide de der søm men der er også noget fint ved det gamle betræk, hvad ville du gøre ved sådan et par hvis de var dine????

:O)

Jeg tror det er egetræ, de er super stabile og skal vist lige en tur forbi sprøjte rummet:)


Det kan godt være at de to rulleborde ikke ser ud af så meget men de skal have en ordentlig omgang og så bliver de helt fantastiske:)


 En lille retro skærm, tapet i pastelfarver og en meget gammel arkitekt lampe som mangler et par skruer men mon ikke vi kan finde dem et sted i en af rodekasserne.


2 x teak skammel og 1 x noget andet træ:)
Jeg købte også: et rundt spisebord med to plader, et rundt højt sofabord, en kommode, et teak laminat sofabord, et dækketøj skab, et sminkebord med 3 fløjs spejl og en armstol, men det får jeg først leveret på tirsdag.
Skøn Skøn indkøbs dag i går, nu skal der vist ryddes lidt op og så skal der sprøjtemales stole:O)

torsdag den 22. maj 2014

Super gode loppeindkøb :O)

På det sidste er der blevet lidt tomt i udstillingen og derfor tog jeg lige en smut forbi en af de lokale Røde Kors møbelbutikker og hold da op hvor var der mange skønne ting i dag. Jeg fyldte bilen total og på tirsdag får jeg leveret alt det jeg ikke kunne have i bilen.


Der kommer masser af billeder i morgen af alle de skønne ting.
Rigtig god aften.

Rokkestol mm under kærlig behandling på værkstedet.

Jeg har mange ting i gang for øjeblikket, en meget neongul rokkestol venter nu på nyt betræk, den bliver vist en af de ting der kan skille vandene:) også en lille skammel er ved at få nyt betræk.


Kommoden venter kun på at få monteret grebene så er den også klar.


Den fine kommode her købte jeg sammen med køkkenskabene, det er virkelig en robust fin gammel sag, der var virkelig engang hvor de lavede møbler så de holdt:O)

Har du et foreslag til farve, så læg endelig en besked.
Jeg ville ønske at jeg selv var lidt bedre til at lægge en besked når jeg kigger rundt på de andre blogge for det er jo super skønt når der kommer noget respons fra læserne og det ville være så rart at høre lidt mere fra nogen af alle jer der kigger forbi på siden, vi har over 4000 sidevisninger om dagen, så der må være rig mulighed for at nogen har en mening om det der bliver vist frem:O)  
Kom endelig frem med din mening, jeg vil elske at høre den.

onsdag den 21. maj 2014

Beskyttelse til ny tlf. og pral fra haven:)

Jeg er nok typen der synes at ting skal kunne holde til at blive brugt og er ikke vild med at pakke en tlf. ind i alt muligt. Men selv om min nye tlf. ikke er af den dyre slags så fik jeg det alligevel lidt skidt med at den skulle ligge i arbejdsjakken sammen med havesaks, handsker med jord osv, så nu syr jeg lige en lille havearbejds beskyttelse til den:)

En gammel jakke, købt på genbrug for 15 kr er blevet klippet i stykker, og her er den så strandet, håber jeg får den færdig i aften, men vejret er jo alt for godt til at sidde indenfor og sy så nu må vi se:O)


Når vi nu lige er ved haven, så er jeg næsten nødt til at prale lidt, Pasions blomsten som har overvintret i drivhuset har nu mellem 20 og 30 store blomster hver dag.
Mit lille kamera kan desværre ikke fange alle blomsterne på en gang, men jeg er imponeret og glad for at jeg ikke havde tid til at hive den op i efteråret:)



Der er nu også små ting der kan gøre mig glad, en lille forglem mig ej har taget sig en slapper på en af bænkene i haven, måske er det et hint om at jeg bruger bænken for lidt:)

Rigtig god dag til jeg alle derude, de har jo lovet sommervejr i dag:)