tirsdag den 21. maj 2013

Renovering af pletter på teakbord.


Som lovet en lille arbejdsbeskrivelse på hvordan vi fik det lille teak bord til at smile igen.

1. En opløsning af oxalsyre og vand smøres på bordet, hvis pletterne er små skal det bare stå og tørre ind og så børstes af og vaskes i rent vand.
Pletter som de her, har krævet 7 behandlinger og hver gang har jeg brugt en kraftig børste og en masse knofedt og sidste gang brugte jeg et vandslibepapir og sleb det sammen med oxalsyrebehandlingen (husk handsker og briller)
Imellem hver behandling når bordet er tørt, børstes pladen med en stiv børste, gør det udenfor, (pas på det fine støv, det er ikke rart at indånde)
2. Vask bordet grundig med rent vand og lad det tørre.
3. Slib det med et fint sandpapir.
                                       4. Slut af med at give det teakolie, det skal have tynde lag nogen gange.
                                          (vær opmærksom på at klude som er brugt til olie kan være selvantændelige)

God fornøjelse
                                                            

Ny lampeskærm på fem minutter.

I onsdags var vi lige inde og hilse på i en af genbrugsbutikkerne i Slagelse og faldt over denne teak standerlampe, de er ret almindelige og ligger i et prisleje hvor man godt kan tillade sig at lege lidt med dem. Skærmen var ikke noget at prale af, men i min kringlede hjerne opstod der en ide til forbedring så det var bare med at komme hjem og få afprøvet den med det samme.
Måske du kan bruge den til et eller andet:O)


Af med det gamle betræk.


Ind i reolen med rib stoffet 
(jeg var så heldig at købe alt det her i en af vores lokale genbrugsbutikker for et års tid siden, og nu er gemme genet jo kommet mig tilgode)


Rib stoffet er pølseformet, så derfor ingen syninger.


Træk det udenpå skærmen og så skal den bare samles for oven med en  snor eller tråd.
Jeg har ikke gjort den helt færdig, men skal nok tage lidt flere billeder af afslutning når jeg lige får besluttet hvilken farve jeg vil bruge, for mulighederne er jo mange.
Men hurtigt det er det helt sikkert.


søndag den 19. maj 2013

Pinselørdags lille teak mirakkel.

Man bliver godt nok en lille smule underlig af at finde gamle ting!!!!!!! tænk at bruge en pinselørdag til at få sådan et mishandlet lille bord til at få glans og glød igen :O)
Pinselørdag var  ellers afsat til at opstarte et par nye malerier for nu har vi malet hele stuen og besluttet at der skal nyt på væggene, men malerier kan ikke laves under pres, det må tage den tid det tager.
Hver gang maleriet skulle tørre, kunne jeg så lige give bordet en ekstra omgang, og hver gang den kreative fase gik lidt i stå fik bordet endnu en omgang, og det blev til  rigtig mange omgange.

Men men men... resultatet blev også fantastisk, se bare her.


Og malerierne, de er godt igang, så om en måneds tid har vi måske et billede vi vil hænge på væggen, man ved aldrig hvad det ender med.
Iøvrigt tog Finn til stranden i går for at fange en hornfisk til aftensmaden...........øøøøhh han glemte bare at få fiskestangen i bilen.... øøøhh stresssss eller alderdom:O)

RIGTIG GOD PINSEDAG TIL JER ALLE 


lørdag den 18. maj 2013

En trailer fuld af gode sager og ikke mere plads!!!!!!

Vi har ikke mere plads i værkstedet så hvor skal vi lige sætte hele denne stak indtil vi får tid til at kigge nærmere på det?????? det var helt sikkert Finns største frustration i går, da jeg bare sagde: ja og så vil jeg også gerne have den der og den der og og og...
 Men men men..... der er op til flere gode møbler gemt her i traileren, måske ser det ikke lige sådan ud men bare vent til vi har svunget slibemaskinen og penslerne så vil der ikke være et øje tørt:O)


Og se så lige denne her skammel, den er da fantastisk og den skal have lov at forblive som den er:O)



 Teakbordet her og også helt unikt, men måske er pengene spildt, nu må vi se om vi kan rense pladen så den kan bruges. (jeg er gået igang)

torsdag den 16. maj 2013

Billige loppeting til ÅBEN HUS

I går tog vi lige en hurtig tur ud for at finde billige looppeting. 
til vores ÅBEN HUS d. 15 og 16 juni.

Vi  vil lave en afdeling med sjove ting til små priser og her er lidt af det vi fandt i går.

Det kan godt være at stolen ser fin ud på billedet, men den er beskidt så det gør noget, alt betræk er pillet af, og stolen har lidt  meget slitage i flettet, nu skal jeg lige se om jeg når at fikse den lidt op, ellers bliver den en af billig lopperne til et gør det selv projekt:O)


To klassiske klapstole i fin stand, hvis de ikke er væk inden åben hus ryger de også udenfor i billig lopperne.

Billig lopper til de små

En klassisk teak atanderlampe.



Et par trækasser, jeg har pillet lågerne af, men de kan godt følge med, jeg er bare ikke så vild med de der lamel låger. Men som trækasser synes jeg de er super fine.

Hvis man skulle trænge til en lille slapper....

Lidt mere til de små:O)

De her er ikke til salg lige nu, måske skal de blive her i huset.

onsdag den 15. maj 2013

To fantastiske oldemortæpper og en computer der strejker

Det er godt at have døtre rundt omkring, den yngste spottede lige disse to helt fantastiske tæpper i hendes lokale genbrug forleden, og de måtte selvfølgelig ende her i bixen.
Fantastiske farver, nyhæklede og mit bedste bud er at det er uld.





Jeg har lidt problemer med computeren, den strejker, jeg skal tage mig sammen og få kigget på en ny, men er der noget jeg ikke gider sætte mig ind i så er det den slags.
Hvis du har sendt mig en mail og ikke fået svar så kan det skyldes at jeg har mistet din mail, så skriv endelig igen, jeg svarer normalt på mails hver dag.

søndag den 12. maj 2013

En uge uden indlæg!!!!!!!!!!!!!

Det er vist aldrig sket før, men vi har været på Fyn og give en hjælpende hånd til vores den ældste datter, som flytter over i det skønne landskab på sydfyn.

Og der i det sydfynske bor jo også min malermentor:O)  uha... hun har allerede lært mig meget og jeg håber jeg skal lære meget mere af hende:O)

Jeg faldt pladask for et stort maleri sidst jeg var på besøg hos hende og var så heldig at Finn også var med på at det skulle hænge her hos os, så i går kom det med hjem.

Hun kan noget med at få lyset til at komme ud af billedet som jeg er ret vild med, hvis du vil se og vide lidt mere om hende kan du se det lige her på hendes hjemmeside.