onsdag den 29. oktober 2014

Malerier på vej

Jeg går lidt i et vacuum og venter på hvordan tingene kommer til at falde ud i forhold til mit "rigtige" arbejde. Når jeg har helt styr på alle detaljer skal i nok få historien:) Men men men... jeg glæder mig til at kunne hellige mig alle mine kreative interesser og efter 46  fantastisk gode år med arbejde indenfor Børne og Unge området synes jeg faktisk selv at det er ret velfortjent snart at kunne lægge den del af arbejdslivet bag mig.

For øjeblikket er jeg igang med projekt maleri:) Jeg har gang i nogle stykker og når der er lidt samlet tid bliver de hevet frem og arbejdet på.
De to her er jeg efterhånden nået så langt med at jeg godt vil vise dem frem:) jeg arbejder stadig på dem men afslutningen er indenfor rækkevidde:)






Dejligt dejligt at være fordybet i processen :)


mandag den 27. oktober 2014

Store og små bogkasser Teak og fyrtræ.

Jeg var så heldig at løbe ind i de her fine bogkasser forleden, de to her er i teak, den ene med mørkegrøn bagbeklædning og den anden med hvid:) De skal lige have en afvaskning men ellers tror jeg de er i rigtig fin stand.



og så tre af de små fyrtræs kasser hvor de to har den originale røde bagbeklædning.



søndag den 26. oktober 2014

Stemningsbillede og teak skrivebord.

Jeg kan rigtig få motioneret mit flytte om gen her i vores udstillings lokale, Jeg har på fornemmelsen at det er lidt en kvinde ting, det med at flytte rundt på møbler og indbo:) og da det jo ikke altid er lige til at flytte om på tingene i privaten er det rart at kunne udfolde sig med de ting vi har til salg:)

Med det store oliemaleri som baggrund og den gamle divan som har fået nyt betræk, iøvrigt det samme stof som stolen har fået (stolene har jeg to af) og det nyfundne sofabord, kunne man da godt få lyst til at tilbringe en søndag eftermiddag med en god bog og en kop kaffe her i hjørnet:)


Skulle det blive for afslappende så har vi lige fundet dette fine skrivebord som står super fin og hvor der er god plads til en stol som kan gå ind under bordet. (de gamle skriveborde er ofte så smalle at stolen ikke kan gå ind under bordet)


Rigtig god søndag


torsdag den 23. oktober 2014

Rund udtræks Teak bord.

Uha tiden er lidt knap i denne tid, det er budget og regnskabstid i mit "rigtige" arbejde og det er jo den del af min arbejds verden som ligger langt langt væk fra det jeg går og pusler med her i Fantast-fabrikken:)

Men her får i lige et par hurtige skud af det skønne bord der lige stod der i vores lokale genbrug i går og ventede på at skulle med os hjem:O) Jeg var godt nok lidt i tvivl om jeg skulle købe det for priserne er ved at være godt oppe men jeg kunne da næsten heller ikke bare lade det stå:). Det trænger til en kærlig afrensning men med lidt tålmodighed tror jeg det kan blive rigtig rigtig fint, bordet har hele tre plader de er dog ikke lavet i teak, det synes jeg at jeg har set før, men bordet kan blive meeeeeeget langt.


Der var 4 skønne stole med og ja de bliver desværre også nødt til at have en ombetrækning og så snart jeg får lidt tid så kommer de under behandling:)


onsdag den 22. oktober 2014

Plankebord til dem der har plads:)

Vi har lige fået dette skønne plankebord ind, faktisk har vi lavet en byttehandel og da vi kom hjem med det i lørdags var det lidt svært at finde plads til det, i det i forvejen godt fyldte udstillings lokale, men alt kan jo lade sig gøre med lidt god vilje:)
Bordet er som det står over 2 m og der er to store plader til (kan lige skimtes i det nederste billede) så det kan blive over 3 m.  Vi har ikke haft målebånd på endnu det vigtigste var lige at få det vasket af og fundet plads til det:)
Vi må have held i bord "finderiet" i denne tid for i går fandt jeg et rundt teak bord med 4 stole i vores lokale genbrugsbutik, men mere om det i morgen:-) 





tirsdag den 21. oktober 2014

Leg med gamle Skal stole:)

Her kommer tre af de lidt skøre:O)
Der findes så mange gamle Skal stole ude i loppelandet som koster under en halvtresser, så der sker ingenting ved at slippe fantasien løs og bare prøve sig lidt frem:
Ludo stolen er sprøjtemalet og cirkler og streger er trukket op med en posca tus, derefter har den fået et par gange lak så den også kan bruges at sidde på:)




Min svigermors gamle bordløber har fået forlænget livet lidt, den er limet på stolen med vævklæber og så er den pyntet af med gul møbelsnor.



Her er det en af de gamle små skamler der er blevet til spillebord:)
Af med læderlapper og skum, på med korktapet i kanten og et mølle- dam /skak bræt er limet på og kantet med møbelsnor



søndag den 19. oktober 2014

Er du til naturkugler som pynt i haven?

Hvis du er, så kommer her lige en gentagelse af det jeg får allermest lyst til at lave når træerne smider sine blade og arkitektens trøst skal klippes tilbage.
Kugler til at pynte op ved huset eller rundt om i haven.




Det er meget enkelt, du skal kun bruge blade eller afklippede ranker fra eks, arkitektens trøst eller andre ranke planter og et par ruller vindseltråd.


Man samler så mange blade eller ranker som man kan presse sammen og have i armene og så kører man bare tråden udenpå, jo flere lag jo større kugle, jo mere du strammer til jo mere holdbar bliver kuglerne, men de holder snilt et års tid så det er helt sikkert arbejdet værd og børnene elsker at være med:O)




RIGTIG GOD SØNDAG


lørdag den 18. oktober 2014

Store og små bakker.

Jeg er så småt kommet igang med pensel og lærred igen, havde lovet mig selv at der skulle være nogle dage i efterårsferien som der stod maleri sjov på og så blev det alligevel fredag middag før jeg kom i gang, nu håber jeg flowet kommer i løbet af weekenden:O)

Har vist aldrig fået vist jer de bakker som jeg lavede til workshoppen  i Næstved:) De to første er gamle institutionsbakker som har fået en gang maling og lidt tapet:)





En klassisk teak bakke:)


og en af de helt gamle som også har fået en gang maling det oprindelige papir som var inde i bakken var helt revet i stykker. Den sorte kant er den oprindelige:)


fredag den 17. oktober 2014

Hjælp til afmelding af en blog.

Jeg har brug for hjælp!!!!
Jeg har gennem lang tid fulgt bloggen GlambækDesign en dejlig kreativ blog men hun er så stoppet med at blogge for et års tid siden og nu popper denne blog http://glambaekdesign.blogspot.com/ nu op hele tiden på min liste og ikke fordi jeg har noget imod nye bloggere men den handler om Fisk og der har jeg ikke lige min hovedinteresse:)
Hvordan melder jeg mig fra denne blog???
Jeg kan ikke finde nogen steder på selve bloggen hvor jeg kan melde fra, håber der sidder en derude der ved mere end jeg gør og andre som har fulgt den gamle blog må vel have samme problem eller??

torsdag den 16. oktober 2014

Hvad du ønsker.... Stort teak bord med udskiftelig bordplade:)

Søndag eftermiddag tog vi på ose tur for at finde en lille gave til min søsters som fyldte år i løbet af ugen og hvad var mere naturlig end at søge på de små loppe steder vi har her i nærområdet:)
Udover en (synes jeg selv) rigtig skøn keramikvase var der også et par sidegevinster bl. a dette fine teakbord. Det var ret vakkelvoren og trængte til en kærlig hånd men da vi jo er helt i bund i vores møbellager så tog vi direkte hjem og arbejdede på det sjove projekt og her kommer resultatet:)
Nederst  kan du se et før billede.




Bordet blev skilt ad, renset af og samlet igen og så fik den en gang teakolie, den del stod Finn for:)
Under glaspladen var der broderede fliser som havde fået fugt, de kom af og et stykke af det nyindkøbte stof fra Stof og Stil, blev sat på pladen, men der lå en ekstra plade under glasset og den skulle jo selvfølgelig også udnyttes så et gammelt oliemaleri måtte lade livet og blev udsat for overgreb af en flok Posca tusser:) så nu kan bordet vil godt kaldes en TO I EN.

Hvad er du mest til: den farverige eller den afdæmpede????





Her kommer så lige et par før billeder.



onsdag den 15. oktober 2014

Noget med lige streger og en sikker hånd:)

Her kommer et chatol og et par små møbler hvor jeg har leget lidt med den lille pensel linealer og farver:)