onsdag den 17. maj 2017

En regnvejrsdag

Når regnen siler stille ned en hel dag så kan jeg jo kun blive glad, for haven bliver så dejlig frisk og man kan næsten se planterne gro :O)
En dag med regn er også en god mulighed for at tage fat på nye opgaver på værkstedet. Jeg tror jeg vil forsøge mig med nogle lidt mindre malerier i A4 størrelse, tænker at det her gamle formalede lærred kan bruges, det er altid godt at have en bund at arbejde videre på.

Fortsættelse følger......   :O)

lørdag den 6. maj 2017

Engblommer = morsdag

Haven lige nu, kan gøre mig glad langt ind i kroppen:O)
Hvert år står men med lidt undren og kigger på her først i Maj, Det er en helt utrolig kraft der er i hver en plante og måske fordi man længes efter det grønne og alle farverne virker det så stærkt lige nu. 
Kender du det at nogen planter/blomster minder dig om noget helt bestemt, sådan har jeg det med Engblommen. Fra en svunden tid i begyndelsen af firserne hvor vi havde staude gartneri, var det altid Engblommen vi skulle have klar til morsdag. Det var dengang hvor man ikke drev planterne så voldsom frem som man gør i dag og derfor var Engblommen populær for den blomstrer jo lige nu.

Sådan her ser den ud i min have lige netop i disse dage:O)





Annemoner og tulipaner er fantastiske og lige om lidt springer duft snebolden ud, det burde være alle forundt at have den i haven.
Rigtig god weekend til alle jer derude.

onsdag den 3. maj 2017

Stilhed efter stormen :O)

Det er onsdag efter Åben Have og Forårsudstillingen og der er meget stille i hus og have. Vi sidder tilbage med en dejlig følelse, efter en helt igennem vellykket weekend.

Hus og have summede af stemmer og meget positiv energi, der blev drukket en masse kaffe og spist en hel del kage. Stole og bænke i glashusene og haven blev flittig brugt og hvor er det fantastisk at invitere indenfor i hus og have og se at folk fra nær og fjern slår sig ned og hænger ud i mange timer:)
Vi fik handlet og solgt ud af vores forskellige ting og det gør nu at vi har masser af energi til at kaste os over nye projekter.





Husk du er altid velkommen til at kigge forbi og se vores udstilling af malerier, beton, sjove genbrugsfund, keramik, malede sten, hæklede/strikkede ophæng og meget mere. Ring eller send en sms så finder vi et tidspunkt der passer dig. Eva 40452049