lørdag den 28. februar 2015

Masser af kasser til kassevæg :)

Der har rigtig været gang i produktionen de sidste par dage, nye kasser. gamle vinkasser og de gamle retro kasser fra trævarefabrikken er her blandet og skal udgøre en kassevæg et sted i Svendborg.

Et ret sjovt projekt men nok også lidt større arbejde end jeg lige i første omgang havde regnet med men når bare resultatet er tilfredsstillende så er det helt i orden.

Alt det hvide er grundet og malet to gange med glans 90, det gyldenbrune er bejdset eller indfarvet med narvsværte og derefter har det fået en lak glans 20, så ialt har jeg været over hver kasse 5 gange.

Lige nu ville jeg næsten ønske at jeg havde lavet dem til mig selv:O) Men nej, nu kørere jeg ud i verden og afleverer dem og så kommer jeg forhåbentlig tilbage med en stol jeg har købt som jeg glæder mig til at se hvad i synes om, for mig var det kærlighed ved første blik,, bare vent...:O)




torsdag den 26. februar 2015

Roccostole til sjov og leg med stof og farver.

I de finere lidt borgerlige hjem stod så vidt min hukommelse rækker så langt tilbage, de her stole, jeg har altid syntes de var helt utrolig grimme, men nu har de rumsteret i min hjerne et stykke tid og da jeg fandt to og fik dem til en god pris så kom de altså med hjem fra loppeturen i lørdags, så nu er det tid til fri leg :O)
Det bliver så sjovt at komme igang med dem.


Denne her kom også med hjem, faktisk er den i rigtig god stand så måske skal stoffet have lov at blive på, jeg ved det ikke, den er til tænketanken så må vi se hvad der sker med den.


onsdag den 25. februar 2015

Teak kommode med 3 skuffer i nyt dress:)

For et halv år siden fandt vi denne her, en rigtig fin lille kommode men desværre malet med terpentin maling, den har bare stået og ventet på at noget skulle ske, uden at vi rigtig kom igang med den.
Terpentin maling er ikke nemt at slibe af, især ikke på de overflader der er finer, men tålmodighed lønner sig:)

En hvid malet kommode - masser af sandpapir - ualmindelig meget tålmodighed - bejdse - lak - 4 sprayfarver og mange timer senere, kom den til at se sådan ud:)






Benene var nemme nok at slibe ned da de er massiv teak men på siderne var den gamle maling nogen steder trængt ind i fineren og sad som små hvide nister, derfor gav vi den en gang bejse og derefter en gang usynlig lak, alternativet var at siderne igen skulle males og så var alt slibearbejdet spildt men jeg er også ret godt tilfreds med resultatet:) 




mandag den 23. februar 2015

Teak spisestue stole med nyt betræk.

En af weekendens projekter endte med at blive disse teakstole. De har stået alt for længe og ventet på at få nyt betræk og egentlig synes jeg jo at det er et hyggeligt arbejde at betrække en stol men når der er 6 så er det en af de ting der bliver udskudt, jeg er jo ikke såååå vild med gentagelser:)






Vi nåede også lige lidt på handelen i går og jeg købte to Rocco stole, af den slags som jeg synes er meget lidt pæne (som min mor ville have sagt) men jeg har et billede i hovedet af hvad de kan blive til og den er jeg nødt til at prøve af:O)

lørdag den 21. februar 2015

Kjolestolen:O)

Hvis jeg havde været 30 år og igang med at skabe mig en levevej så var denne stol aldrig blevet lavet?
Men nu er jeg heldigvis ikke ved at skabe mig en levevej men igang med at leve alle skøre tanker og kreative ideer ud og så er der helt fint plads til en særling som stolen her:)

Hvis du er møbelpolstrer eller på anden måde går op i om alt er lavet lige efter bogen så er det her du skal stå af!!!!:) for denne gang er ingenting som det burde være.






Som så ofte før starter det hele med et sjovt fund, denne gang en kjole købt i Røde kors i RudsVedby på Sjælland og en gammel stol købt i Brædstrup i Jylland og tænk at de to skulle mødes i Høng:)


Stolen har stået længe og ventet men da kjolen kom ind i huset var det bare sådan det måtte være. Rigtig mange andre stoffer og bånd var fremme og blev prøvet af, det er nogen gange næsten den længste proces at beslutte hvad der skal bruges.


Næste trin er afmontering af de snore og det stof der skal af og sprøjtning af armlæn og ben så de MATCHER:)  stoffet.


Så er det ellers bare igang med at måle og sætte nåle i hvor meget stof er der i kjolen, hvor skal den sprækkes op osv osv, ingenting bliver klippet før jeg er sikker på at det sidder der hvor jeg vil have det.
Jeg var hurtig klar over at jeg ville bruge alle de fine kapper der var i kjolen og derfor blev stoffet trukket ud til den ene side så man ikke sidder på dem når man bruger stole.


Jeg har bevaret den nederste kant som var på kjolen og under den har jeg syet en gang filt så selve afrundingen bliver mere fremhævet.
Et super sjovt projekt og jeg ved godt at stoffet er for tynd til at kunne holde til mange års brug men der findes helt sikkert et hjørne hos en eller anden derude hvor stolen kan stå og nyde sin otium :O)

God weekend :O)

onsdag den 18. februar 2015

Gammelt skab ny farve og fødselsdag:)

Indimellem de lidt skøre men meget sjove projekter jeg er igang med et lille bord med fri fantasi ben og en stol betrukket med en kjole??  bliver der også lavet noget helt almindelig som dette gamle skab.

Vi købte det i sommers på en auktion hos spejderne, det var egentlig rigtig fin som det var men her i vores lille biks kan vi godt mærke at kunderne gerne vil have lidt kulør på så nu er det klar til at flytte ud i verden iklædt en ny farve:)


Rigtig god dag derude, her skal vi holde Fødselsdag, :O)
Finne fylder 65 !!!!!#&&/(??? 
Ja man fatter jo ikke rigtig det med tallet det ser så stort ud når det kommer på skrift men når man så tænker tilbage på alle de skønne ting livet har budt på så forstår man jo godt at årene er gået:)

tirsdag den 17. februar 2015

Gode ting og sager:)


Jeg når desværre ikke at få alle ting fotograferet og lagt ind her på bloggen men her kommer lige lidt af det vi har haft med hjem for nylig:)

To rigtig fine gulv kurve i super fin stand.

En lille teakhylde som jeg egentlig tænkte skulle vendes om og sættes knager på men nu må vi se hvor langt jeg når:) det er ikke alle de tænkte projekter der bliver ført ud i livet.

Små messing ting, med indgravering, de lå i en kommode vi købte:)

Klassisk retro kasse fra dengang mormor var ung:)

Gammel karlekammer seng som vi har fået retur fra barnebarnet, den er blevet for smal til hende:) Nu har vi planer om at lave den om til en slagbænk måske:)

Også en retur varer fra en af ungerne, det er virkelig en af de helt fine små teakreoler, den skal lige renses op, den har fået lidt pletter på den øverste plade.

mandag den 16. februar 2015

Almue chatol / møbel

Mon ikke det gamle møbel her godt kan kaldes almue???  men uanset hvad man kan kalde det så er det nu malet op i en lidt mere optimistisk farve end den almueblå den havde før og et gammelt oliemaleri som matcher i farven. uha ... jeg ved at især en af mine kære voksne børn siger at det med at matche tingene er noget man gør når man har rundet de 60:) Har hun ret i det???   er brugt som bagbeklædning.






søndag den 15. februar 2015

Teak kommode med 5 skuffer

Husker du denne kommode som sådan lidt halvhjertet var malet hvid?
Nu er malingen slebet af benene og siderne har fået en ny farve så efter min mening hænger det hele lidt bedre sammen men jeg er jo helt klar over at vi allesammen har forskellige meninger om hvordan sådan en gammel sag skal se ud og du er meget velkommen til at give din mening til kende ved at lægge en besked herunder:)


Du kan se før udgaven HER



lørdag den 14. februar 2015

Skøn skøn dag på værkstedet:)

Der har rigtig været gang i den på værkstedet i dag og flere projekter er blevet påbegyndt, det er så skønt!!!!!  og i morgen kan du se hvad de to her lige har med hinanden at gøre:) 

torsdag den 12. februar 2015

Bord og spejl gave..... Tak for det:O)

Endnu en gang har vi fået foræret et par ting:) og ikke engang kørsel skulle vi bruge tid på for de blev leveret lige til døren, så kan man da vist ikke forlange meget mere..... Tak Karin :) begge ting er super fine. Overvejer lige lidt om spejlet skal fungere som knagerække nederst??


Vi er gået igang med at slibe bordpladen for at se hvad der gemmer sig under den gamle lak men jeg er jo igang med et par malerier her sidst i vinterferien så bordet må vente lidt endnu:)


tirsdag den 10. februar 2015

Feriebørn og maleglæde :O)

Jeg havde lovet den ældste af mine feriegæster Ester som er 6 år at hun måtte begynde på et maleri i går men nu skal man jo ikke tro at man står tilbage og ikke kan male selv om man kun er to år:) så gulvet blev dækket af og så blev der pakket lærred ud og gået til farverne:)


Ikke noget med at få redt hår eller vasket kattemasken fra gårsdagens fastelavns halløj af, den slags bagateller er der ikke tid til når male inspirationen banker på:O



Det er sjovt at se hvordan fornuften overtager så snart ungerne bliver bare lidt ældre, Rita på to fik tværet malingen ud i løbet af ti min og brugte mere maling end der går til en af mine større malerier, temaet her var " mere maling mormor, mere maling mormor og så var det maleri klar til at blive stillet til tørre. 
Ester 6 år er gået over i tema hjørnet "det skal ligne noget" til gengæld havde hun gang i mange ting og var helt opslugt det meste af formiddagen:)


Min opgave lige nu er så at overtale dem til at malerierne skal blive stående her så vi kan male videre næste gang de kommer, den overtalelse er ikke altid nem men når man kender pladsen derhjemme ( 4 mand på 50m2 m så kan det godt være at forældrene bliver glade for ikke at få alt for meget med hjem:)


Sidst på ugen er det min tur til at fordybe mig i et maleri:)

mandag den 9. februar 2015

Kommode med teak skuffer og andre gode fund.

Jeg er håbløs bagud med at få taget billeder af de forskellige fund vi hele tiden gør, men da ingen stress er kodeordet for Fantast-fabrikken så må det være sådan det er:)
Denne skønne teak kommode var malet hvid da vi fandt den, jeg tror jeg vil se om jeg kan få malingen af benene så de kommer tilbage til teak og så skal den nok have en anden farve, hvid virker lidt hårdt sammen med det gyldne teak.
Hvilken farve ville du vælge i stedet for den hvide???


En rigtig gammel chatol står også og venter på værkstedet, det er virkelig en af den slags møbler som godt kunne gå under navnet husmands møbler, når man ser ind i det kan man se at det er lavt af gamle brædder, ikke noget med spånplader eller mdf plader nej det er gedigen robust kram:)



I dag har jeg lovet mellemste barnebarn (6 år) at hun må starte på et maleri, det er altid spændende hvad det bringer men det er jo vinterferie og tid til familie hygge.

lørdag den 7. februar 2015

En uge uden at male!!!!!!!!

Det er lørdag, ugen har været fyldt op med alt andet end at lave møbler og at male:) og en del af vinterferien er sat af til et par livlige børnebørn men sådan er livet jo fyldt med så mange dejlige ting og der skal være plads til det hele.
Jeg håber at jeg sidst på ugen kan finde tilbage til roen og få gjort et par malerier færdige som jeg er godt igang med:)

Gamle skolestole i stærke farver og et ret sjovt bord på jernfod :)
Rigtig god lørdag.

tirsdag den 3. februar 2015

Retro køkkenstole.

Hele 6 stk meget velholdte gamle køkkenstole var med i sidste uges gode køb :O)
Jeg har faktisk også to grønne i helt samme model:)