tirsdag den 30. april 2013

Gamle trækasser og lidt af hvert.

Her kommer lige et par af de fund der den sidste uges tid er røget ind i bilen når jeg har kørt forbi de lokale genbrug. jeg forsøger at kigge ind hver gang jeg lige kører forbi, for måske en dag står perlen over alle perler der:O) 
Men i dag er det små perler som den gamle blomsterstander her det handler om.

Understellet til en teakreol, den er faktisk ret fin som en lille kommode, og ville måske gøre sig godt med hjul under.

se lige hvad der er i den ene skuffe, to bakker i fineste kvalitet.




Gamle trækasser er jo altid anvendelige

mandag den 29. april 2013

Fire på stribe

Vi har fundet en del af de gamle spisestuestole på det sidste. Det skønne ved dem er jo at de ikke koster en formue i indkøb, så der er rig mulighed for at lege lidt med farver og stof :O)
Og det er så lige hvad jeg har gjort med disse fire gamle stole.



søndag den 28. april 2013

Lørdagens fund: Et gammelt køkkenskab / Københavnerskab

Sikke en dejlig lørdags ud i det blå tur vi havde i går. Turen gik ned mod Næstved og Haslev området, og  netop i det område var der masser af små skilte ude ved vejen med pile mod små og lidt større loppemarkeder og vi svingede bilen ind til siden så snart vi så et skilt i det fjerne:O)

Det allerførste vi  mødte var dette gamle køkkenskab, der er også glaslåger til men de nåede ikke lige med på billedet. Det står helt originalt, aldrig malet og ingenting skal repareres:O)  Men men men ....vi måtte også betale en god pris for den, men sådan er det nok, alle har  jo set skattejægerne i TV:O)
Vi får ofte mails fra folk som siger at de gerne vil betale en god pris for  sådan et skab, så nu må vi se om det holder. 

3 indskudsborde i teak og med de fineste kakler i en grå grønlig farve.
Ja billedet viser jo klart hvor hårdt det er at være på loppetur, der var lige brug for en halv time i solen da vi kom hjem:O)


Fint lille vægskab, skal bare have en gang maling og ja nu må vi se hvad der sker med det.


Lidt forskelligt, især glasfadet er jeg selv vild med, globussen var nok et fejlkøb og de små flasker fra Holmegård til juledrammen er nok kendt af de fleste.


Denne her er jeg fuldstændig vild med, ikke fordi den sikkert er noget værd, men jeg synes den er smuk, jeg aner ikke hvor den er fra, om den er ny eller gammel. Lamellerne glider så fint, de er af noget hårdtstøbt plast af en slags.
Oprindelig er det en stereobænk fik vi at vide og der er nogle stålagtige ben til den men jeg tror vi vil forsøge at sætte andre ben under:O)



Et rigtig fint lille skab med glaslåger og glas i siderne.


lørdag den 27. april 2013

Skrivebord med teaktræs bordplade.

Det gamle skrivebord har snart ventet længe, men nu er den helt færdig, understellet var så hærget at det måtte males, der er kommet ny bagplade på og justeret lidt her og der. Bordpladen er blevet renset af og har fået olie, så nu er den helt klar til at flytte ud i verden og betjene en eller anden som vil elske den.



Det fine er at den kan stå ud i rummet.


Og se lige hvor fint den passer til en af kunststolene og den gamle retrosofa:O)


Uha i dag holder vi fri og kører ud i det blå......... altså på loppetur:O)


fredag den 26. april 2013

HUKIT STOLE

Jeg tænker at de er en junior model, de ligger lige midt imellem barn og voksen.
Super fine, men jeg har ikke lige fået grønt lys endnu til at sætte dem til salg, for det er et fund min den ældste lige har gjort, så jeg venter på at hun beslutter om hun selv vil have dem eller om de skal ud i verden til en der vil elske dem:O)
Men lig nu står de her hos os.


torsdag den 25. april 2013

Vi bygger hus

Kreativitet på en anden måde:O)



Nyt ord blev integreret, at tapetsere



Processen er klart den vigtigste.

onsdag den 24. april 2013

Sattekasse, Kiste og "grim" lampe

Det er sjovt med de gamle ting, det jeg nogen gange synes er absolut ikke kønt, det er der andre der synes er skønheder. 
Nogen er samlere, nogen går efter det der lige hitter for øjeblikke,t men der er nok ingen tvivl om at vi allesammen godt kan lide at have lidt af den gamle sjæl og nostalgien med ind i vores indimellem så strømlinede hjem.
Sættekassen her er et godt eksempel, jeg husker tydelig da de blev overflødige, en arbejdskonflikt af de helt store, da typograferne skulle acceptere de nye tider, de kæmpede men udviklingen gik sin gang og nu kan du købe lidt af den gamle sjæl og nostalgien her i "fabrikken"


En klassiker.


Denne her bordplade husker jeg som vidunder bordpladen der kunne tåle alt, og det  er jo næsten sandt, et  super fint bord med stålstel, lidt større end dem vi ellers har haft.


Hvad kan man sige andet end maling og nyt betræk, eller måske ryger de i bunken af supertilbud til vores ÅBEN HUS i juni:O)


Det er om at få øje på skønheden i hver enkelt ting!! den har helt sikkert stærke og gode ben:O)


Nostalgi og brugbarhed, robust og meget fin indvendig. super til legetøj, brænde, rod, sengetøj, eller hvad man nu kunne tænke sig.


Lampen: KNALD ELLER FALD, jeg tænker fald, hvad tænker du???????


mandag den 22. april 2013

Chatol og keramik med pink spray


Vi bliver ofte spurgt om vi har nogen chatoller og må lige så ofte svare, desværre ikke lige for øjeblikket, mennnnn nu har vi lige fundet en igen, godt nok malet på den lidt kunstfærdige måde, men det kan der jo laves om på. 
Som så mange gange før fandt jeg også en keramik skål som jeg synes var super fin udenpå og ret mørk og kedelig indeni, men det blev hurtig klaret med en gang af den superdækkende spray:O)



Chatollet er i rigtig god stand, faktisk er det teak som af en eller anden er malet i en tid hvor sirlige mønstre var et hit, mon ikke den skal have en gang maling?


Den er så ren og fin indvendig og har de fineste greb.




Retro dynebetræk og andre skønne fund.

Tiden løber lidt fra os for øjeblikket, haven, børnebørnene og arbejdet skal der også være tid til men vi finder de skønneste ting hele tiden, men kan ikke rigtig nå at få dem lagt på bloggen allesammen.
Hvis du vil se det hele så vil jeg lige minde om at vi holder en 
ÅBEN HUS WEEKEND D. 15 OG 16 JUNI
OBS: bemærk  at datoen er ændret:O)
I weekenden vil der være masser af gode tilbud, men mere om det senere.

Her er en lille del af de sidste ting vi har fået med hjem
Et super fint dynebetræk

Og se lige den taske her i læder, helt ny og uden en plet:O)


4 skønne små krukker med låg.


retro teak væg lampe


Gammel børnestol, godt brugt men i god stand ( sådan rubust mæssigt:O)


en til bare en nyere udgave, uden bøjle


onsdag den 17. april 2013

Kartoflerne er lagt, så nu er det forår

Ikke et ord om møbler i dette indlæg, kun en lovprisning af foråret:O)

og dog, så kommer her lige et stemningsbillede af hvordan der er kommet til at se ud foran legehuset, jeg regner med at selve legehuset skal gøres forårsklar de næste par dage når de to guldklumper i familien indtager huset.

400 kr fattigere, men dog så rig, for hvad giver mere rigdom end forårsblomster i alle krukker.



Denne lille dobbelte annemone skyder op af jorden hvert år med sine fantastiske farver, vi har så mange forskellige annemoner i haven, så det er en sand fornøjelse.


Loppetingene sniger sig ind alle steder, jeg fandt denne fine gryde i en affalds bunke forleden, og den er da helt klart skabt til påskeliljerne lige nu.


Og så var jeg lige heldig og fandt en lidt mindre til en halvtredser, den venter nu på en blomst, lige her hvor vi drikker vores formiddagskaffe.


Gamle baljer og blå viola er heller ikke at foragte.


Og så er der lige projekt: VAND I HAVEN, men mere om det senere.