tirsdag den 29. december 2015

Juletur i haven.

Kameraet har ligget stille hele julen, egentlig var det intentionen at tage billeder af julebord, juletræ, julegæster, julegaver osv men nuet tog over og vi sank allesammen ned i julefredens fine rum. Måske lidt hjulpet på vej af feber og andre småskavanker:-)
Da alle efter nogen dage i familiens skød tog hjem til deres eget og der blev meget stille i huset gik jeg en tur i haven med mit kamera.
Her er hvad jeg lige fik øje på:)







Jeg har i rigtig mange år haft lyng i haven, mange lyng og jeg passer dem overhovedet ikke, de står der bare og minder mig om min ungdoms tilflugtssted ude mellem Vorbasse og Hovborg hvor Dalgas står og skuer ud over heden. Det er godt med den slags steder som kan give en ro i sjælen når bølgerne indeni bliver for høje.


Nu kan jeg nyde dem året rundt her i min egen have, her den 28 december skal man lidt tæt på med kameraet for at se at foråret er på vej, en af de små ting der giver mig lys og glæde indeni.












Denne her ser jeg hver gang jeg går ud og ind af min hoveddør, egentlig er den købt til min mors lille urne gravsted, men noget gør at den nok aldrig når derop, jeg kan faktisk meget bedre lide af have den her så sender jeg hende en kærlig tanke hver gang jeg får øje på den og det føles faktisk helt rigtig indeni og en af de ting livet har lært mig, er at lytte til følelsen indeni.
Fortsat rigtig god dag:)


2 kommentarer:

  1. Tak for en dejlig tur rundt i haven. De gru kedler er så fine, jeg har en hortensia stående i sådan en hos mine forældre (bare indtil jeg får en lille have).
    Dejligt med blomster, der får en til at tænke gode tanker om dem vi mangler i vores liv.
    Godt nytår til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde Trine, håber dit ønske om en lille have bliver opfyldt:) ellers må du kigge forbi haven her i Høng den sidste weekend i April hvor vi holder ÅBEN HAVELÅGE og suge havestemning til dig.

      Slet