Uha jeg er virkelig glad når det lykkes at få et sæt møbler til at fungere igen, egentlig vil jeg helst kun lave en af hver, men når der nu er fire stole så er der jo ingen vej udenom og i går fik jeg givet dem allesammen nyt betræk, træet blev vasket af i sæbespånevand og fik en gang vaselineolie og resultatet gør jo virkelig det hele værd :-)
Stoffet er møbelstof fra Stof og Stil. Hvis du selv begiver dig ud i sådan et projekt, så tænk meget på at stofretningen er ens på alle sæderne ellers vil det kunne ses når stolene står ved siden af hinanden og et andet godt råd, start med at sætte stoffet fast midt for, midt bag og midt på begge sider med nogle enkelte klamper, på den måde får du ikke trukket stoffet skævt.
Rigtig god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar