mandag den 11. august 2014

Nyt og gammelt

Nye farver kom med hjem fra det Jyske forleden,Jeg henter det meste af det maling jeg bruger i IDE Centret i Vejen OBS OBS dette er ikke en reklame:-) men når man nu alligevel besøger familien og priserne er gode, så er det med at putte i indkøbskurven.   
Det er ret spændende hvordan de tager sig ud når de kommer op på et møbel, jeg har længe forsøgt at ramme en lidt karry gul farve ved at blande selv men er ikke blevet helt tilfreds, nu prøver jeg denne her så må vi se hvordan resultatet bliver når den blive tør. Farven længst til venstre hedder prinsess den har længe været fremme i tøj og jeg er jo ikke så meget til pasteller men denne her har lidt mere dybde, så måske kommer jeg til at elske den:)


På turen hjem kørte vi af motorvejen og besøgte nogen af de små byer på Fyn og det gav en hel bil fuld af spændende ting, godt man har en GPS, super måde at finde hver en genbrugsbutik.

Til samlingen fandt jeg de to religiøse billeder, er især glad for det øverste, billederne er ikke så store, heldigvis, for der er ikke mere plads på min væg:) På væggen hos min mormor og morfar hang dette billede i en meget stor udgave og selv om jeg aldrig har været til den meget religiøse side så har billedet gjort indtryk på mig da jeg var barn, sjovt som en følelse kan følge en et helt liv:)



Nogen har fortalt mig at det sort/hvide billede her, hedder Ragnarok, det ser også ud som om der er en demonstration i gang på jorden og at de tager det meget stille og roligt i det "høje"


3 kommentarer:

  1. Det er simpelthen for pudsigt Eva! Det var præcis et billede magen til det aflange i midten, som jeg stod i Silkeborg og var ved at købe til dig, efter jeg havde fundet det andet! De er vildt fede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så var der nok en mening med at vi tog turen omkring Bogense jeg selv fandt det:) og prisen var lidt bedre end den du så den til, så et rigtig fint køb.
      Eva

      Slet
  2. Helt sikkert! Og tilmed til en god pris - sådan!

    SvarSlet