onsdag den 1. marts 2017

Ampel til hus og have.

Så fik jeg lige et læs af disse skønne ophæng til blomster med hjem fra yngste datteren og vi er endnu et skridt nærmere på at få fyldt lokalerne op med "hjemmegjorte" krea ting :o)
En af mine børn kan noget med en hæklenål og en gang strikkepinde som jeg aldrig rigtig har fået lært, meeeen man skal vel heller ikke kunne det hele...?

De er nu hængt op og klar til salg ved vores Forårsudstilling den 29 og 30 April.








Rigtig god første forårsdag.

fredag den 24. februar 2017

Skammel og kuglelampe 123.... mange:)

Vi er i fuld gang med at fylde vores lokale på første sal op med alt det vi går og laver, og for nylig kom jeg forbi en genbrug som havde et rigtig fint tilbud på de små institutions skammeler og nu har jeg haft fingrene i dem og de har fået nyt udtryk og er kommet på plads og klar til at vise frem på vores:
Forårsudstilling / Åben hus og Have den 29 og 30 April.



Rubuste små skammeler, godt brugt men den gode kvalitet som institutions møbler jo næsten altid er. Nu har stellet fået en gang sort maling og sæderne er håndmalet på hver sin måde, med en enkelt undtagelse som er dekoupage.









Rigtig god dag derude i det skønne solrige vejr:)

torsdag den 16. februar 2017

Decoupage stol / Kunststol nr.30

Så har jeg endnu et par stole klar til Forårsudstillingen, Denne her er holdt i de gyldne farver.
Det er lidt af et puslespil at få alle lapper og udklip til at hænge sammen, men utrolig hyggeligt arbejde at sidde med.



Der er en del guld på stolen og derfor har den også fået min skattede guldtapet på ryggen:-)


Jeg har givet denne her skibslak så den er spejlblank i overfladen.



tirsdag den 14. februar 2017

Forårsudstilling / Åben Hus D. 29 & 30 April

Lørdag 29 & Søndag 30 April
10 til 16
Finderupvej 16, 4270 Høng
Vi slår dørene op for alle som har lyst til at kigge forbi og se hvad vi har lavet siden sidst.
Kig forbi og lad dig inspirere både ude og inde. Vi åbner igen i år op for haven så du kan gå dig en tur og nyde vores gamle have. Det var en stor fornøjelse at møde så mange have-interesserede mennesker sidste år.

 Familie udstilling :O)
Jeg er så heldig at være omgivet af en meget kreativ familie så det bliver en spændende udstilling. 
Første salen er fyldt op af de mange forskellige kreative kunsthåndværks ting som hele familien  har lavet hen over vinteren.
Se et lille udsnit af hvad vi har lavet på billederne herunder:-)
Maleriudstilling 
Hele underetagen er fyldt op med malerier,  se malerier her,
Alle er velkommen til at kigge ind og som sædvanlig er der kaffe på kanden.





Kom og gør en god handel, eller kom og brug et par timer på at ose og lade dig inspirere både ude og inde.
Håber vi ses d.29 og 30 April :O)

lørdag den 11. februar 2017

Endelig færdig. Kunststol nr. 29

Denne her har været længe undervejs. Det tager altid ret lang tid at male sådan en stol men denne her tog ekstra lang tid:) Men nu er jeg glad for at jeg ikke gav op:O)



Jeg streger altid sådan en stol op inden jeg begynder ellers er det helt umulig at holde styr på. Denne gang var jeg rigtig glad for jeg havde fået nye tynde tusser til at strege op med, men men men..... jeg havde ikke lige tænkt over at det var sprit tusser og da jeg gav stolen lak og troede at nu var den færdig, så slog alle tusch stregerne igennem malingen de steder hvor jeg havde brugt Posca tusserne.
Så var det med at finde det gode humør frem, finde den lille pensel, blande maling og starte forfra.


Man bliver hele tiden klogere, jeg streger aldrig op med sprit tusch igen:O)





tirsdag den 7. februar 2017

Lampefod i beton, Bordlampe

Nu er der gang i produktionen af lamper:)
Finn har lavet to modeller, en hvor fatningen er synlig og en hvor fatningen er skjult, nu er spørgsmålet så hvad der er bedst?????

Kan du bedst lide den med synlig fatning ?
Eller er du til den med skjult fatning ?  




Vi har valgt den store glødepære/ dekorationspære til dem, men hvis man kunne finde en lampeskærm man kan lide (aaahh jeg er ikke så vild med lampeskærme) så kunne det selvfølgelig også bruges:O)

lørdag den 4. februar 2017

Håndmalet bambus fad.

Efter lidt udregning med passer og målebånd fik jeg cirklerne til at gå op:)




Det hele startede med at jeg fandt et par af de kendte bambus skåle på genbrugen, og denne her startede jeg med at grunde med en hvid grunder, derefter er den malet med akryl maling og til de små detaljer er der brugt posca tusser. Til slut har den fået et par gange lak.

Det største arbejde var næsten at få streget op og målt op til cirklerne:O)


Skålene inden de fik grunder.