torsdag den 8. november 2012

Teakbord med fire stole

Vi var heldige at løbe ind i dette fine teakbord i går, mennn vi måtte også grave lidt dybt i  lommerne, for det var ikke helt billigt, de fleste steder ved de efterhånden godt når  der er gjort lidt ekstra ud af et møbel og både bordet og stolene her er virkelig kram. Bordet har to udtræksplader.


Bordet har de fineste detaljer og det samme har stolene.



Nu er spørgsmålet så hvad sæderne skal betrækkes med??
Hvis du skulle vælge hvad ville du så helst have: sommerfuglestoffet eller det turkisgrønne hørstof
eller skal jeg ud og finde et betræk i uld, som der er brugt på den stol vi kalder : den klassiske ???
eller måske har du et endnu bedre foreslag så vil jeg gerne høre det:O)




Gamle blomsterborde og en gammel klassisk kuffert

Begge borde manglede glaspladerne da vi fandt dem nu har de istedet fået en mdf plade, lidt papir og et par omgange med  lakpenslen og  nu er de igen klar til at tage imod en grøn plante.
Den store her ville også være rigtig fin som natbord, eller måske har du et helt andet foreslag???




Det gulternede plast der er brugt på denne her stammer fra det fund vi gjorde i kælderen hos en farvehandler i det jyske, sidste år. 

Kufferter er ikke helt så nemme at finde, eller rettere de er ofte for dyre til at det kan betale sig for os at købe den og sælge dem videre, men denne her kom med hjem fra en rundtur til de lokale loppesteder forleden.
I går fandt vi også et rigtigt fint Teakbord med 4 stole, det kommer på senere i dag.

onsdag den 7. november 2012

Fasan på afveje

I et lille missionshus i en lille by der hedder Almstok i det skønne Jylland fandt jeg for over et år siden denne fasan, da jeg pillede den ud af rammen som den var i, var den limet fast til bagpladen og kunne jo så ikke bruges til  det jeg egentlig havde troet, nemlig at sy noget af.
Men da det gamle bord her så dukkede op for nylig, fandt jeg det broderede billede frem, fandt en spray der passede til farverne i fasanen og trylle trylle.. så har vi et FASANBORD :O)




Bordet har de fineste udskæringer. Farven er lilla

 Broderiet og den snoede kant har fået mat gulvlak tre gange, jeg regner med at den skal have fem seks gange for at være helt sikker på at den kan tørres af.
Jeg elsker de dage hvor jeg kan få lov at eksperimentere med farver, møbler, stof, papir og hvad der ellers gemmer sig i gemmerne:O)

tirsdag den 6. november 2012

Gammel hylde nu i mosgrøn

Vi er igang med at lave småting, de ting som lige er blevet lagt til side når vi har købt dem, men nu skal der  ryddes op i dem, og der er flere små ting på vej, borde, et par blomsterstativer osv.
Denne fine gamle hylde er forvandlet fra at have en ferniseret brunlig  farve til denne skønne mosgrønne farve.



GOD TIRSDAG DERUDE I LØVFALDS DANMARK 

mandag den 5. november 2012

Rød / Hvid

Det lille skab her hang i vores sommerhus da vi købte det for mange år siden, som alt det andet i huset havde det den ret kedelige brunlige farve som fyrtræ får når det har hængt og fået sollys i mange år. Nu er det malet hvidt indvendig og postkasserød udenpå, grebene er de gamle porcelænsgreb som sad på skabet.




søndag den 4. november 2012

Telefonbænk

Det går ikke så stærkt for øjeblikket, men nu er telefonbænken malet og klar til at indtage verden i en ny forrygende farve:O)

Indvendig er den malet hvid


Hynden skal betrækkes med stoffet her, som er en gammel sag og jeg tror det er købt i en forretning der så vidt jeg husker hedder Husflid.



Til slut et par små punge, jeg er ikke så god til at få taget billeder af småtingene som vi finder men de kan allesammen ses hvis du kigger forbi vores udstilling her i Høng.
Du er velkommen når som helst bare vi lige aftaler en tid først:O)


torsdag den 1. november 2012

Hjørneskab i ny forklædning

Kan du huske denne her, som jeg kun købte for at prøve at eksperimentere lidt med et møbel som jeg absolut ikke er vild med?? 
 
Nu har vi så pillet de øverste låger af, grundet både udvendig og indvendig og malet den med en postkasserød maling i en høj glans.

Den er lavet sådan at den kan stå frit i rummet event på et børneværelse, på den ene af bagsiderne har jeg limet det gamle Disney stof fra firserne på, og på den anden side malet den med tavlelak (den skal lige have en gang til men det kunne jeg ikke lige vente på)
Den kan også stå op af væggen med den ene side, så kun tavlevæggen er at se, eller helt enkelt bruges som hjørneskab.

Grebene har fået en tur med en sort højglans spray, og benene malet sort i en glans 90, læg også lige mærke til de fine klaverhængsler, dem skruede vi af da den blev malet og nu kan man rigtig se hvor fine de er.


Inde bag lågerne er den malet sort, igen glans 90 og de to hylder er røde.


Her bagpå skal monteres et par små turkise knager men det nåede vi ikke lige inden det blev for mørkt til at tage billeder
Hylden i den øverste del er rød på oversiden og sort på undersiden, så kan man selv vælge hvad der skal være op og ned.