fredag den 12. januar 2018

Unikke spisebords stole med karry gul kunstlæder

Absolut helt færdig med stolene. Det har været en lang proces fra vi hentede stolene i en mild sagt meget medtaget tilstand til nu hvor de står her rundt om vores private spisebord for at blive portrætteret.
Måske er det lidt overvældende med 8 stk, så de skal muligvis splittes op og sælges som 6 og 2 eller 4 og 4, det vil tiden og interessen vise men det er også lidt fint at finde 8 ens stole af så gammel dato, Så vidt vi har fået opsporet er de fra 60´ne og lavet til Hotel Triton i København.


Jeg ville godt have haft mulighed for at sætte dem op til et lidt mørkere langbord med da det ikke lige er indenfor rækkevidde fik de lov at stå ved vores eget langbord for en kort bemærkning så man kan danne sig et billede af størrelsen og helhedsindtrykket.



Her et lille indblik i hvordan de så ud da vi fik dem hjem i sommers. Vi var så heldige at nogen i familien tænkte på os da de stod med dem og ikke helt kunne overskue opgaven med at sætte dem i stand og opgaven viste sig også at være større end vi lige troede, men sådan er det som regel altid:)



Alle stole har været forbi værkstedet og er blevet skilt og limet sammen igen.
Derefter er de slebet og har fået to gange sort mat maling.
Rengøring og ompolstring af sæderne var lidt af en opgave men som det kan ses så er selve håndarbejdet på sæderne i fineste stand. 
Sæderne måtte også høvles og slibes til så de passede til den enkelte stol før de kunne betrækkes.


Valget af betræk blev den karrygule skai / kunstlæder, det var min allerførste indskydelse og selv om jeg fik mange gode foreslag (tak for dem) fra alle læsere så holdt jeg fast i den.
Nu er jeg glad for beslutningen men undervejs ønskede jeg at jeg havde valgt et lidt nemmere materiale at arbejde med. Jeg er ikke møbelpolstrer men taget i betragtning at det er gamle stole med de skavanker de nu engang har så er jeg meget tilfreds med resultatet:O)






Rigtig god weekend.

3 kommentarer:

  1. Hej. Flotte stole og spisebord. Jeg er netop ved at slibe et spisebord, der ligner jeres. Ved I hvad jeres spisebord har fået af behandling efter slibning ? Jeg syntes nemlig det ser meget smukt ud. Håber det er i orden at jeg spørger. Mvh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Troede egentlig jeg havde svaret dig men det ser ud til at svaret ikke er her så jeg prøver lige igen:) Vores bord har kun fået sæbebehandling, de første mange år blev den skuret i brun sæbe og de sidste 15- 20 år i sæbespåner. Den er meget nem at holde, der har været utallige fedtede børne fingre og mange hyggestunder med rødvin og alt forsvinder når den bliver vasket af i varmt sæbespåne vand.God fornøjelse med dit bord.

      Slet
    2. skal måske lige tilføje at bordet aldrig er blevet slebet, vi fik det lavet hos en lille snedker tilbage i firserne.

      Slet