onsdag den 13. juli 2011

Lampeføljeton

SÅ VIDT SÅ GODT
Jeg fandt endelig en ny badebold i går i samme størrelse som den jeg startede mit lampeprojekt med og så gik jeg igang med rådet om sukkervand, 5dl sukker og ca to dl vand blev varmet op i en gryde og smurt på blonderne, det var forholdsvis nemt men noget fedtet stads. Så fik den lov at stå ude i solen og tørre og det var bierne rigtig glade for:O) Jeg har syet en gl lampeskærm fast i åbningen så der var noget at hænge den op i mens den tørrede og den brugte jeg også som fod mens den tørrede udenfor.
Her til morgen tog jeg så luften ud af badebolden, denne gang uden at klippe den istykker for hvem ved måske skal den i igen, næste skridt bliver at få givet den noget der lukker sukkeret inde, ellers kan jeg godt forestille mig at den bliver samlingspunkt for fluer og andet godt, det er jo et helt spisekammer:O)
Føljetonen fortsætter i næste afsnit af Blondelampe



tirsdag den 12. juli 2011

Stof for en 10er



På weekendens loppemarked var der et bord med stofprøver, og da jeg stod og samlede sammen og ikke rigtig kunne beslutte mig sagde den søde loppedame at det var så billigt at det ikke kunne svare sig at sortere noget fra, og det må siges, over 50 stk stof for en flad 10er, noget er kun 50 cm men mange af stykkerne er over en meter, og alt er helt nyt, super køb :O)



mandag den 11. juli 2011

Flere sommerlopper

Vi samler til lager for øjeblikket :O) så håber vi på at der bliver mere tid til at svinge malerpenslen når efteråret sætter ind.
6 fine gamle stole, måske vi bliver nødt til at investere i en sprøjtepistol hvis vi skal nå at male alle de stole vi efterhånden har skrabet sammen :O)

Klap sammen campingsæt

Med en ny hynde kunne den godt blive brugbar

Ja det var så igen en auktion hvor jeg var ene om at byde, hvorfor mon????



Gammelt skab med fine detaljer

Klassisk bord

Plaststole


Rigtig fine kakler

Måske dagens mest kiksede køb, ihvertfald hvis Finn skulle sige det, det er godt at vi er enige om at vi ikke behøver at være enige om hvad der skal med hjem :O)

lørdag den 9. juli 2011

Dagens fine fund

Når man mindst venter det, dukker der indimellem rigtig fine ting op, som i dag på en tur til et lille loppemarked ved stranden.
Et stort hæklet tæppe 140x164


Denne her er helt ny 180x120

Børnestol i formbøjet bøg


Gammelt spejl

Teakblad med hylder :O)

Fin lille sag

Et par stole som lige skal slibes og have nyt betræk.

og til slut et fint gammel toiletbord til at hænge på væggen.

fredag den 8. juli 2011

Mange bolde i luften

Lige nu har vi mange bolde i luften, udlejning af huset på Amager, feriebørn, havearbejde, loppeopkøb, bryllupsforberedelser (yngste datter) så det går lidt ud over aktiviteten på bloggen, men det er vel sommer når det er bedst:O)
Kuglelampen her kæmper jeg en kamp med og jeg ved ikke om jeg vinder den, da jeg tog bolden ud, kunne den ikke holde formen så forsøgte jeg med spray lak men det var ikke godt det var som om tapetklistret opløstes,  nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg gør, er der nogen derude der har haft held med det så vil jeg rigtig gerne have gode råd:O)

tirsdag den 5. juli 2011

Syæske

En hurtiglavet syæske, den var sort i forvejen, fik en gang tape på den midterste skuffe, pokkers mange skruer der skulle af og i igen, og indeni limede jeg en gang fantast.plast i alle skuffer :O)


mandag den 4. juli 2011

Gammel bambusseng


I 1975 havde vi sådan en bambusseng til vores første barn:O) og ingen tvivl om at nostalgien nogen gange er årsag til at ting kommer med hjem, denne her fandt vi for nylig og nu har den fået lidt farve og vi har lagt en fast bund i.