søndag den 15. februar 2015

Teak kommode med 5 skuffer

Husker du denne kommode som sådan lidt halvhjertet var malet hvid?
Nu er malingen slebet af benene og siderne har fået en ny farve så efter min mening hænger det hele lidt bedre sammen men jeg er jo helt klar over at vi allesammen har forskellige meninger om hvordan sådan en gammel sag skal se ud og du er meget velkommen til at give din mening til kende ved at lægge en besked herunder:)


Du kan se før udgaven HER



lørdag den 14. februar 2015

Skøn skøn dag på værkstedet:)

Der har rigtig været gang i den på værkstedet i dag og flere projekter er blevet påbegyndt, det er så skønt!!!!!  og i morgen kan du se hvad de to her lige har med hinanden at gøre:) 

torsdag den 12. februar 2015

Bord og spejl gave..... Tak for det:O)

Endnu en gang har vi fået foræret et par ting:) og ikke engang kørsel skulle vi bruge tid på for de blev leveret lige til døren, så kan man da vist ikke forlange meget mere..... Tak Karin :) begge ting er super fine. Overvejer lige lidt om spejlet skal fungere som knagerække nederst??


Vi er gået igang med at slibe bordpladen for at se hvad der gemmer sig under den gamle lak men jeg er jo igang med et par malerier her sidst i vinterferien så bordet må vente lidt endnu:)


tirsdag den 10. februar 2015

Feriebørn og maleglæde :O)

Jeg havde lovet den ældste af mine feriegæster Ester som er 6 år at hun måtte begynde på et maleri i går men nu skal man jo ikke tro at man står tilbage og ikke kan male selv om man kun er to år:) så gulvet blev dækket af og så blev der pakket lærred ud og gået til farverne:)


Ikke noget med at få redt hår eller vasket kattemasken fra gårsdagens fastelavns halløj af, den slags bagateller er der ikke tid til når male inspirationen banker på:O



Det er sjovt at se hvordan fornuften overtager så snart ungerne bliver bare lidt ældre, Rita på to fik tværet malingen ud i løbet af ti min og brugte mere maling end der går til en af mine større malerier, temaet her var " mere maling mormor, mere maling mormor og så var det maleri klar til at blive stillet til tørre. 
Ester 6 år er gået over i tema hjørnet "det skal ligne noget" til gengæld havde hun gang i mange ting og var helt opslugt det meste af formiddagen:)


Min opgave lige nu er så at overtale dem til at malerierne skal blive stående her så vi kan male videre næste gang de kommer, den overtalelse er ikke altid nem men når man kender pladsen derhjemme ( 4 mand på 50m2 m så kan det godt være at forældrene bliver glade for ikke at få alt for meget med hjem:)


Sidst på ugen er det min tur til at fordybe mig i et maleri:)

mandag den 9. februar 2015

Kommode med teak skuffer og andre gode fund.

Jeg er håbløs bagud med at få taget billeder af de forskellige fund vi hele tiden gør, men da ingen stress er kodeordet for Fantast-fabrikken så må det være sådan det er:)
Denne skønne teak kommode var malet hvid da vi fandt den, jeg tror jeg vil se om jeg kan få malingen af benene så de kommer tilbage til teak og så skal den nok have en anden farve, hvid virker lidt hårdt sammen med det gyldne teak.
Hvilken farve ville du vælge i stedet for den hvide???


En rigtig gammel chatol står også og venter på værkstedet, det er virkelig en af den slags møbler som godt kunne gå under navnet husmands møbler, når man ser ind i det kan man se at det er lavt af gamle brædder, ikke noget med spånplader eller mdf plader nej det er gedigen robust kram:)



I dag har jeg lovet mellemste barnebarn (6 år) at hun må starte på et maleri, det er altid spændende hvad det bringer men det er jo vinterferie og tid til familie hygge.

lørdag den 7. februar 2015

En uge uden at male!!!!!!!!

Det er lørdag, ugen har været fyldt op med alt andet end at lave møbler og at male:) og en del af vinterferien er sat af til et par livlige børnebørn men sådan er livet jo fyldt med så mange dejlige ting og der skal være plads til det hele.
Jeg håber at jeg sidst på ugen kan finde tilbage til roen og få gjort et par malerier færdige som jeg er godt igang med:)

Gamle skolestole i stærke farver og et ret sjovt bord på jernfod :)
Rigtig god lørdag.

tirsdag den 3. februar 2015

Retro køkkenstole.

Hele 6 stk meget velholdte gamle køkkenstole var med i sidste uges gode køb :O)
Jeg har faktisk også to grønne i helt samme model:)