fredag den 6. januar 2012

torsdag den 5. januar 2012

En meget gammel bænk

Kender du det, at nogen gange får man købt noget som man egentlig overhovedet ikke kan lide men som røg med i købet på grund af noget andet???
Denne lille bænk er sådan en.
Vi diskuterede forskellige farver og stof og pludselig var det som om dette stof, som er hjembragt fra Mexico af en bekendt, var det eneste rigtige til bænken og så var farven indlysende og nu står den her og stråler som den grimme ælling der pludselig er blevet til en svane. 






Vi fandt et par gamle frimærker på træet under det gamle stof som vi lige er ved at undersøge lidt nærmere om, så dem vender vi tilbage til:O

onsdag den 4. januar 2012

Opdatering

Nu tror jeg alle TIL SALG siderne er nogenlunde opdateret:O)
Nye ting på MØBEL, DIVERSE og TÆPPE siderne



tirsdag den 3. januar 2012

Nye ting på vej

Så er der grundet i lange baner og nu venter alt det sjove.
Vi har fundet en hæftegrunder som er ret super at arbejde med, efter sigende kan man grunde alt med den, fliser, blanke flader osv. og den er lige nu ved at stå sin prøve vi skal nok komme tilbage til hvor mange stjerner den får.


mandag den 2. januar 2012

Årets første opgave

Vi har en stol som vi kalder DEN KLASSISKE, egentlig er det vores egne og vi har 6 af dem, de stammer fra mit barndomshjem så de er ikke til salg. Vi har fået et utal af mails vedr. den stol som vi jo ikke vil sælge mennnnnn så fandt vi to til af samme slags og den ene er nu bestilt med dette skønne stof og i dag blev den  så helt færdig.






Vi holder af hverdagen

Fridagene er slut for denne gang, afslapning er fantastisk, men hvad er fridage uden hverdage :O)
Nu håber vi at 2012 byder på rigtig mange sjove og finurlige genbrugsfund.
Et optimistisk fund som kun kan få en til at se frem mod sol og sommer og dejlige fridage.
Rigtig god hverdag til jer alle :O)

søndag den 1. januar 2012

EN PERLE

Enkelte gange når vi er på rundtur i genbrugsland, ser jeg en ting som rammer mig et sted dybt indeni hvor jeg opbevarer mine perler, og det var lige hvad der skete da jeg så dette gamle lærred.
Det er ret gammelt efter kanten på lærredet at dømme, og jeg tror det er et tryk og er ret overbevist om at det har været i ramme med glas for det er så fint og velbevaret.
Der er de fineste detaljer og farver i billedet.
Hvis nu du sidder og brænder inde med en viden om billedet vil jeg være taknemmelig for en kommentar.