mandag den 10. oktober 2011

EFTERÅRETS GIVE AWAY

Efteråret er over os, det kræver et lunt tæppe at krybe under på en kold aften og inden længe skal der bages småkager og laves konfekt og hvis du er typen der er til tæpper og dåser er denne GIVE AWAY måske lige noget for dig:O)
 Læg en kommentar og du deltager i lodtrækningen om dette skønne retro vattæppe og de to dåser.
Vi trækker vinderen d. 1 November

Brug endelig billedet hvis du har lyst til at fortælle resten af verden at der er en Give away i Fantast-fabrikken og hvis du har fået lyst til at være fast læser her på bloggen er du hjertelig velkommen.

Solseng eller gæsteseng

Vi har fået fat i et par gamle sammenklappelige gæstesenge, den orange er i rigtig fin stand og ser ud som om den aldrig har været brugt. Den gul/brune madras har et par små huller i den ene ende og stellet mangler de hvide dupper, det må vi lige se om vi ikke kan fixe på en eller anden måde for de er super robuste og kunne helt sikkert godt bruges når svigermor skal overnatte!!!! nå ja eller bare til en middagslur i solen når det igen bliver sommer og sol.






fredag den 7. oktober 2011

Klargøring til Jyllandstur

Det ligner rod men det er det ikke, vi har fuld gang i en del ting som skal have noget med 70erne at gøre, møbler, stof, tapet, vi skal nemlig deltage i et 40 års jubilæum i Ide Centret i Vejen og vi tænker at det kunne være sjovt at trække tråde tilbage til 1971.Men nu må vi se hvad vi er heldige at finde i den nærmeste tid for vi er lidt i tidsnød, vi har kun tre uger inden det hele skal pakkes i campingvognen og køres en tur til Vejen. Mere info senere:O)

onsdag den 5. oktober 2011

Karlekammerseng til en lille pige

Så blev den færdig eller det vil sige jeg bliver nødt til at lave den tapetserede plade om for den er jeg ikke helt tilfreds med. Men vi har lovet barnebarnet at den nye seng kommer i dag så derfor bliver den selvfølgelig afleveret i dag.


Vi har lavet en plade som kan glide på sengens kanter, så kan sengen også bruges til at lege i, med og omkring, det kan jo være en fordel hvis man ikke har så stort et værelse og især når man kun er næsten 3 år og sengen er lidt stor:O)


sengen er en af de tre som vi købte i foråret ved et lokalt loppemarked, den er lavet i 1917 til den første landbrugsskole i Høng, den har stået på et loft i alle årene og havde kun den originale tynde grønne maling og ingen tvivl der har været hø som madras:O) den bærer præg af de mange års brug, og både Kaj og Bo har helt sikkert været på Landbrugsskole engang.


tirsdag den 4. oktober 2011

Odder vognen

Denne gamle skønhed som vi tror er fra 70erne er nu klar til et nyt liv enten som ekstra vogn i sommerhuset, hos bedsteforældre, som altanvogn eller hvad man nu kan forestille sig.
Med sine mange år på bagen har den lidt sår og skrammer og stellet har fået et tryk for den har en anelse skævhed i stellet. 

mandag den 3. oktober 2011

Ny/gammel seng til prinsessen

 Vi er igang  med at lave en af de gamle senge fra 1917 i stand til prinsessen, moderen mente den skulle være karry farvet faderen at den skulle være grøn men men men hvem tror i der fik lov at bestemme :O)

lørdag den 1. oktober 2011

De 6 gamle stole har fået farve.

Så nåede vi så langt med de 6 stole, farven blev en lysere udgave af farven på den klassiske, nu skal de bare stå og hærde i 14 dage og så er jeg lidt i tvivl om, om de event skal have en gang gulvlak for at gøre dem ekstra stærke i overfladen men det må vi lige tale med vores farvehandler om:O) men rigtig fine er de blevet.
Hold da op, den sprøjtepistol er god men det er også ret nervepirrende at bruge den for når først man er gået igang skal der være fuld koncentration og ikke noget med pauser midt i det hele, ikke for meget og ikke for lidt tryk på, jeg håber at jeg lærer at slappe lidt af under arbejdet med sprøjten for det gør jeg da virkelig ikke endnu :O)
Rigtig god solskinslørdag til alle.