onsdag den 11. september 2013

Eksperiment med stoffarve

Jeg har gang i noget ret spændende, nemlig at male betrækket på stole.
Stolen til venstre var første forsøg, her er betrækket malet med pensel, men det sluger utrolig meget maling, og det er rigtig svært at få det helt ned i vævningen på stoffet.
Midertste stol er et forsøg hvor jeg har brugt vores sprøjtepistol, og det tror jeg til gengæld er super effektivt, det bliver meget jævnt og det er rimelig nemt at styre.
Stolen til højre er originalen, og jeg har faktisk 8 af dem så der er masser af forsøgsmateriale.
Jeg har for øjeblikket også gang i en lænestol hvor stoffet ikke er særlig køn men det er ikke slidt så nu forsøger jeg om det kan males. 
 Man bliver jo aldrig klogere hvis man ikke prøver:O)




11 kommentarer:

  1. Hvad er det for noget stofmaling du har brugt?
    Og er det blevet lidt plastik-agtigt efter at du har malet det? synes at der er nogle tekstilmalinger der har tendens til at blive det.
    Overvejer nemlig at give vores sofa en ordentlig overhaling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt en helt almindelig stofmaling som dem man laver stoftryk med og jeg synes faktisk ikke man kan mærke på stoffet at det er malet, men det bedste er helt sikkert at sprøjte det på.
      Jeg har fundet en stoffarve på spraydåse som er beregnet til at bruge på møbler men jeg har endnu ikke fået den hjem og ved derfor heller ikke hvordan den er, som jeg skrev er jeg igang med en lænestol også men løb tør for farve øv øv, men jeg skal nok følge op på det så hold lidt øje med bloggen så skal jeg nok vende tilbage med de erfaringer jeg gør.
      Eva

      Slet
  2. Ej, hvor smart!!! :) PS. Er det min mormors gamle stole du har fundet?? Hun har haft nogle fuldstændig magen til - og 8 af dem. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne da være ret sjovt hvis de var din mormors, men jeg tror der findes masser af den slags stole:O)
      Eva

      Slet
    2. Hehe... Ja, det er nok ikke de mest sjældne møbler. :-)

      Slet
  3. Ej, de er fine! Er de gode at sidde på? Og har du en ide om, hvad de ca. kommer til at koste stykket? Overvejer at skifte mine spisebordstole ud nemlig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes at stolen er god at sidde på og de er helt sikkert meget robuste, jeg ved endnu ikke hvad jeg gør ved alle stolene men jeg vil tro de kommer til at koste 200,-kr. pr. stk.
      Eva

      Slet
  4. Må jeg spørge hvilken spray maling du har brugt til møblerne? Står nemlig og skal til at bestille noget til mine spisebordsstole :) Tak på forhånd.

    SvarSlet
  5. Hej, jeg bruger oftest belton, den er hurtig tørrede og nem at bruge og koster ikke en formue😊

    SvarSlet
  6. Hej. Har du prøvet at bruge spray stof maling ? Og hvad hedder det stofmaling du har brugt til stolene? Min orange sofa burde virkelig få et moderne look, men en ompolstring koster 10000,- 😱. Er stoffet stadig blødt efter farvning?

    SvarSlet
  7. Nej jeg har ikke prøvet spray stof maling, kun den helt alm stof maling som købes i hobby forretninger. Jeg ville umiddelbart tænke at det bliver meget dyrt med en hel sofa for det suger virkelig meget og det skal også varmebehandles med strygejern efterfølgende. Stoffet bliver lidt stift af den behandling jeg har givet det.

    SvarSlet