onsdag den 17. september 2014

Træde symaskine

Det er nok lidt nostalgi, for hvad skal man stille op med sådan en gammel sag. Men da jeg for omkring 55 år siden var en lille rødhåret størrelse med hang til kreativitet da lærte min mor mig at sy på sådan en maskine her. I dag kan jeg se at hun var en dygtig pædagog for jeg fik virkelig lov at lege og bruge maskinen, senere lærte hun mig alt muligt andet på mere avancerede symaskiner men min børne sy lærdom foregik på en gammel sag som denne her:)

Den er så fin og velbevaret og med så mange små finesser så her kommer lidt billed dokumentation på hvad de kunne lave for omkring 100 år siden:)



Møblet har de fineste beslag, der er klap i begge ender så sybordet så det kan blive stort og så kan maskinen vippes ned så den ligger trygt og godt under låget som så er en hel bordplade.




Se lige denne her, en nålepude som sidder fast i skuffen og kan tippes op og ned og den vidner da virkelig om opfindsomhed og om flittig brug:)



ÅBEN HUS i Fantast-fabrikken første weekend i oktober.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar