mandag den 31. december 2012

Mere "kunst " på genbrugsstol

Jeg har lavet en serie billeder med damen her til en udstilling jeg skal have på vores lokale rådhus lige efter nytår, og så var det jo nærliggende at kombinere det med en gammel stol som jeg forøvrigt købte på genbrugsdagen i Næstved i sommer for en flad 20èr, det er altid godt at have stole på lager man ved jo aldrig hvornår der kommer en ide forbi som absolut skal bo på en stol.
Jeg mangler lige at give stolen et par gange lak, men ellers er den klar til at komme med på udstilling.






Jeg har brugt oliemaling til denne her og jeg er selv ret vild med de helt klare skarpe farver, hvilket jeg synes er forskellen mellem olie og akryl, men men men... jeg skal på kursus i februar og lære at trylle med akryl, så håber jeg at jeg kan lære nye tricks i akryluniverset.
Jeg har gang i et par stole mere, bl.a. en stol med dekorpage, med billeder fra bibelen, det er jeg selv lidt spændt på hvordan det falder ud, men det er vildt spændende.

Det blev sidste indlæg i år, vi siger tak til hver og en som har læst med i 2012, tak for hver en kommentar, hver eneste mail og tak til hver eneste af jer som kom forbi Fantast-fabrikkens udstilling. 
Det har været skønt at møde jer allesammen.
Rigtig godt nytår

4 kommentarer:

  1. fantastisk flot ,,,,rigtig godt nytår

    SvarSlet
  2. Super super flot!

    SvarSlet
  3. Tak begge to, måske passer stolen ikke lige til et stilfuldt hjem, men den kunne da godt lyse op i en af de meget hvide og meget kedelige lange lange gange vi har i nogen af det offentliges bygninger rundt omkring;O)
    Eva

    SvarSlet
  4. Den er saftsusemig flot og lækker at se på! Jeg ville nok have valgt at male benene sorte, men det er jo bare mig! ;-) Meget smuk er den i hvert fald!

    SvarSlet