mandag den 17. december 2012

DIY på oldemors juleroser

Som lovet kommer her en beskrivelse af hvordan jeg laver de gamle roser til juletræet.

Tag pakken med crepepapir og klip et stykke på ca 6 cm, uden at vikle det op, nu har du et stykke som er omkring 2-3 m langt, der kan blive to roser af sådan et stykke, eller en meget stor rose.

Gør som vist på billedet i hele papirets længde, så har du en bølget kant i den ene side og en glat kant i den anden side


Tag nu en strikkepind eller en tandstikker og rul det første stykke stramt omkring strikkepinden og tag så strikkepinden ud, nu har du en fast kerne.


Nu rynkes resten af crepepapiret sammen for neden, bare giv det nogle små buk, men sørg hele tiden for at det bliver rynket, bukket og rullet stramt til forneden. Det er vigtig at papiret ikke forskyder sig men hele tiden ligger ovenpå hinanden for ellers går blomsten op.



Jeg lukker den med en blomstertråd, buk tråden som vist



Læg tråden med de to ender helt op til hovedet af blomsten og tag nu den længste af trådene og kør den stramt rundt om den anden trådende og stilken af papiret (det du har rynket og bukket sammen), stram godt til for hver omgang


Nu er der rigtig godt hold i blomsten og du fortsætter med at dreje tråden rundt om den anden tråd indtil der ikke er mere tråd, nu er tråden så stabil at den kan holde blomsten når den sættes på en grangren.


Hvis der skal blade på, tager du et stykke grøn crepe, eller måske som her en anden farve,samme bredde som det til rosen 6cm og  ca 25cm lang, buk det et par gange og klip et par V bladagtige klip i det:O)


giv kanten lidt lim

og kør strimlen stramt omkring der hvor tråden sidder


Nu har du et par fine roser, som kan bruges til alt muligt, event også pakkepynt.



GOD FORNØJELSE

4 kommentarer:

  1. Tak skal du have - Dem må jeg da vist have lavet nogle stykker af :0)

    SvarSlet
  2. Jeg siger også mange tak - dem vil jeg helt sikkert prøve at lave.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  3. Sikke en fin DIY. Tak for den, det må jeg prøve, jeg har ikke lavet creperoser siden jeg var barn og havde helt glemt hvordan man gør.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  4. super flot❤tak for. fif......

    SvarSlet