torsdag den 29. november 2012

En kæmpe er faldet.

Det var med vemod at vi tog beslutningen om at fælde den gamle Lind som har stået side om side med vores hus i over 60 år.
Vi forsøgte ellers endnu engang at styne træet, men den var ganske enkelt blevet så stor at det begyndte at gå ud over huset. Med en omkreds på stammen på 2,5m, en krone der nærmest gik ind i himlen, rødder der går ind under huset, ja så blev den lagt ned i går, og den lagde sig med maner og et kæmpe brag og skal nu skæres op til brænde.
Vi er sikre på at det var den rigtige beslutning vi tog, nu skal vi bare lige vænne os til at den ikke er der og have fundet en løsning på hvordan vi undgår at stubben skyder op og bliver en plage.






8 kommentarer:

  1. Sikke et flot træ! ;)

    Men kan godt forstå jeres beslutning! ;)

    Julehilsner
    /Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og tænk så længe det har stået der, men vi har heldigvis andre store træer på grunden.
      Eva

      Slet
  2. Hold da op et kæmpe træ - kan godt forstå det var lidt vemodigt. Vi var samme tur igennem i marts... Vi havde det smukkeste og største birketræ i haven. Det skyggede meget for vores eftermiddagssol, men det hørte bare til haven.. Desværre var vores gamle naboer RIGTIG trætte af vores træ, da det tog deres morgensol... Efter lidt huggen frem og tilbage, fik de lov til at hyre en skovhugger (eller hvad det hedder), som så fældede vores træ og fræsede stubben væk - på naboens regning. Det gjorde ondt, men i løbet af sommeren blev vi nu glade for det, da vi fik en del flere soltimer :o)
    Ha en god dag!
    KH. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da rigtig fint at naboen betalte, vi har også overvejet at få fræset stubben op men det er en bekostelig affære så vi overvejer lige om der kunne være andre muligheder:O)
      Eva

      Slet
  3. Hoooooooooooold nu op en basse !

    Kan godt forstå at den måtte væk, så tæt på huset den stod. Men er du vimmer, jeg er misundelig. Tænk på alle de sjove og kreative ting man kan få ud af sådan en bandit...træstubbe med hjul på, bordskånere, ophæng på forskellige måde og og og .... :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha Bettina du skulle bare vide hvor meget forskelligt jeg har lavet af både store og små stykker træ i årenes løb, denne gang tror jeg det ender som brænde:O)
      Vi har kigget meget på den store tykke stamme, der kunne blive de vildeste langborde men det koster jo en formue at få det kørt på savværk og skåret op. Træstubbe med hjul, dem har jeg en del af, dog i birketræ for der fældede vi en kæmpe for nylig i vores sommerhus og de er super fine.
      Eva

      Slet
  4. smukt træ , men stort , kan godt forstå i til sidst tog den hårde beslutning og fældede det,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var den rigtige beslutning men der er godt nok blevet lidt bart der op af huset.
      Eva

      Slet