mandag den 25. april 2016

Vi vil have sol og forår, tak !!!!!!!!!

Her gik vi lige og troede at vores Åben Havelåge i den kommende weekend skulle foregå i sol og lunt forårs vejr og så kommer der sne, hagl og kulde ind over hele haven. Heldigvis var det ikke denne weekend vi skulle have åben, men først i den næste weekend og hvem ved måske når tulipanerne at springe ud :O)




Det er godt nok kontrasternes tid, fra dejlig plante vejr til sne og kulde,
Jeg plantede en vognfuld Stedmoder i sidste uge og det er ikke kun kulden de er oppe imod, dagen efter at de var plantet, var alle blomster hovederne nibbet af og planterne lå spredt rundt og var trukket op af jorden. Den store skurk er rådyrene. Det kan godt være at det lyder sødt og romantisk at de kommer helt op på terrassen og kigger ind af vinduet men de er da godt nok også irriterende når de plyndrer mine nyplantede Stedmoder blomster.


Jeg er optimist og tror på sol og 10 graders varme næste weekend hvor jeg håber vi ses til
 ÅBEN HAVELÅGE
Finderupvej 16, 4270 Høng
9 - 16



lørdag den 23. april 2016

En stål skorsten en masse bark og en super lim = Skulptur

Vi har haft en gammel skorsten til at ligge på gårdspladsen i et stykke tid og i et hjørne af haven har jeg gennem flere år samlet de bark stykker der er kommet efter fældede træer. Nu har jeg kæmpet lidt med de to ting og brugt alt for mange timer til at få det hele til at sidde fast men det er efterhånden lykkedes, selv om jeg har bandet dem lang væk indimellem:-)
Nu står de som et par skulpturelle stammer midt i det der engang var sansehaven det hed den dengang alt ting i haven var passet og plejet, nu er haven lidt mere vild i det:) 

.







ÅBEN HAVELÅGE D. 30 April og 1 Maj.
Alle er velkommen




torsdag den 21. april 2016

Insektbolig - Kassetårn - Leg med naturmaterialer

Da jeg første gang så Træmandens robuste kasser drømte jeg om at bruge dem til et eller andet i den del af haven der er lidt vild, og vi fik stablet en kasse søjle på benene, opgaven med at stabilisere den så den ikke væltede i den først kommende storm kan du se lidt mere om lige her  
Nu har de stået siden efteråret og den grå farve som jeg forestillede mig at de ville få af vind og vejr, er godt på vej, de er endnu ikke blevet helt patineret, det tager åbenbart lang tid.
Hele tanken med at lave og lege med installationer i haverummet har været at bruge noget af alt det vi alligevel har liggende rundt om i haven og det tog lidt tid at finde frem til hvad der skulle være i kassetårnet. Men nu er den her og selv om insekterne har rigeligt at leve af her i haven så er jeg ret glad for mit Insekt tårn:)








Til alle jer som plejer at kigge efter møbler her på siden: Jeg ved godt de bliver forsømt i denne tid men det er virkelig et "problem" at nå både have, malerier og møbler---- eller måske prioriterer jeg bare det sjove have liv lige for øjeblikket og tænk at man er så heldig at man selv kan vælge:)

Jeg er taknemmelig og håber vi ses i weekenden 30 april og 1 maj når vi har åben i hus og have.

onsdag den 20. april 2016

Malerier i det fri.

Malerierne begynder at indtage haverummet:-)
Sidste år i sommerferien slæbte vi de gamle stilads plader med hjem helt fra Grenå, vi har brugt dem til lidt forskelligt og nu har en af dem fået æren af at være galions figur på gavlen af vores hus:)
Den store boremaskine med slag, tror jeg det hedder?, jeg er virkelig ikke nogen nørd ud i det med maskiner men Finn har styr på den slags og jeg kalder det med stor glæde: arbejdsfordeling:)  måtte i brug for den vejer godt til sådan en gammel plade med jern armering:)



I et af havens små rum bag ved huset hvor aftensolen er en stor fornøjelse har vi også et maleri der giver have-rummet lidt farve, det gamle skur trænger til maling men det når vi ikke i denne omgang, men stakitter fik lige et par gange  og står nu næsten alt for velfriseret i forhold til resten:)



Op af det nymalede stakit har jeg leget lidt med de sidste rester af de grene vi fandt ved Stevns klint.


mandag den 18. april 2016

Maleri - Akryl på lærred 120 x 80

Vores lille maleriudstilling begynder at tage form og endnu et maleri er kommet på væggen.
Jeg har fået ryddet og gjort klar, næsten alle billeder er oppe at hænge så nu er der lidt tid til at kræse om de sidste detaljer.
Jeg kan godt mærke at det med at male over en længere periode og at have så meget  focus på malerierne det rykker noget i mig og jeg er ret sikker på at jeg kommer til at bruge rigtig meget tid foran lærredet når vi kommer på den anden side af udstillingen her sidst på måneden.
Inden længe kommer der også lige et par billeder af min søster, ja altså af hendes billeder:) her på skærmen for hun er i fuld gang med at lægge sidste hånd på et par billeder vi skal have med på udstillingen. Vi deler passionen for maleriet og det er jo en gave at have en søster at sparre med:)




Ses vi til?  
ÅBEN GALLERI - ÅBEN HAVELÅGE - LOPPEMARKED - MØBELUDSTILLING
30 April og 1 Maj, her på Finderupvej 16, 4270 Høng:

lørdag den 16. april 2016

Skulptur / Installation af gamle jernbane sveller

Jeg er en af dem, der er ret vild med naturens gang. Vind og vejr kan give materialer patina som er svær at efterligne. 
For mange år siden havde vi her på parcellen Staude gartneri og da var alle vore bede lavet af jernbane sveller, vi slæbte flere hundrede hertil og næsten lige så mange blev slæbt væk da vi lukkede og slukkede for den lille biks. 
Men enkelte har ligget mellem træerne og fået lov at gå lidt i opløsning og dem har jeg eksperimenteret lidt med i denne installation :-)






Se det hele live til ÅBEN HAVELÅGE d. 30 April og 1 Maj


fredag den 15. april 2016

Ny pels: før - efter - under operationen.

Operation: Ny pels, er fuldført :-) 

Fuglene har været lidt hård ved Kronhjort, jeg tror hans pels er godt byggemateriale og solen har bleget ham ret meget.


Mos fra de Jyske gran skove omkring Vorbasse blev importeret og så gik operationen ellers igang midt på vores gang gulv, da morgentemperaturen udenfor var lige omkring O grader:) 


Nu er han fin igen, ja ja alt er jo relativt... men han har ihvertfald ny pels:)


 og han står klar i sin fold til at tage imod gæster. Sidst jeg havde besøg af de mindste børnebørn, kom de forsigtig og spurgte om de godt måtte klappe ham :O)




Kig forbi d. 30 April og 1 Maj hvis du også har lyst til at klappe Kronhjort
:O)