lørdag den 19. marts 2016

En lille muse oplevelse.

Uha det føltes overhovedet ikke rart, men under mit arbejde med at flytte nogle store brænde klodser kom jeg til at forstyrre livet for et lille levende væsen som var godt igang med at stifte familie:)
Jeg har overhovedet ingen problemer med at slå mus ihjel når de kommer ind i huset og forstyrrer mig og den verden jeg lever i, men jeg blev lidt en kylling da jeg fjernede en stor brændeknude i går og musen flygtede over hals og hoved fra sin rede, så meget kylling at jeg slet ikke kunne få mig selv til at tjekke om der var unger i reden:(
Jeg lagde brændeknuden tilbage og håber at musen finder hjem igen :O)
Underligt som man kan have to følelser til næsten samme sag.

Fint arbejde må man sige, den ser dejlig varm ud den rede.

fredag den 18. marts 2016

Maleri 80 x 80

Over en lang periode har jeg nu haft focus på maleriet, jeg starter kl 8 og nogen dage er klokken blevet 17, andre dage kan jeg umulig holde koncentrationen i så mange timer så når kl er blevet 13, 14 stykker, er det rigtig godt at haven har trængt til en tur med rive og hækkesaks for det får tankerne et helt andet sted hen.

Jeg har nu i den periode fået 7 billeder klar har dog haft den glæde at sælge de to af dem allerede og glæder mig til at vise dem frem når vi holder 
ÅBEN HUS & ÅBEN HAVELÅGE D. 30 APRIL OG 1 MAJ
Der kommer mere om hele arrangementet efter påske




Rigtig god fredag

torsdag den 17. marts 2016

Institutions møbler, Hukit stol mm.

Oprydning i gemmerne har fået disse skønne ting frem i lyset. De var oprindelig gemt og sat på lager af min datter og skulle først frem i lyset og i brug når ombygningen af deres hus var færdig. Men men men ... der er jo grænser for hvor mange stole osv man kan bruge og da hun har arvet lidt af samlergenet så har hun fået samlet rigeligt, derfor skal disse ting videre til en anden som kan få glæde af dem.





Denne her har 5 rum, men det var ikke nem at få hele reolen med på billedet uden at slæbe den udenfor og det rakte kræfterne ikke lige til.




Køkkenborde og eller campingborde



Der er 3 stk, en har faste aftagelige ben, en med klap sammen stel og en med klap og klap sammen stel.



Ikea kassereol i mørkebrun og med bred kant, reolen er skilt ad.


Dejlig torsdag til dig, jeg skal male i formiddag  og i haven i eftermiddag, det er helt umulig at være inde når solen er så gavmild som den er i disse dage:-) 

onsdag den 16. marts 2016

Kugle lampe. En med 4 kugler tak :)

Det er næsten som at bestille en is: " hvad kunne du tænke dig at få i, en grøn en turkis en blå eller skal den være mere halvfjerdser ag-tig, rød gul og orange :0)

Jeg har lige sendt denne her ud af huset, så nu skal vi ud og kigge efter lamper for lageret er ved at være tomt, i det hele taget trænger vi til snart at komme ud og finde gode ting som vi kan sætte i stand og give lidt nyt liv men det er jo fantastisk at kunne sige at vi næsten ikke har tid fordi vi har gang i så mange dejlige og sjove ting:)



Rigtig god onsdag, min dag skal gå med at få gjort et par malerier heeeeeelt færdige,
men solen står allerede ind af vinduerne så måske trækker haven mere end malerierne???

tirsdag den 15. marts 2016

Rund palisander bord med 3 plader

Jeg er jo absolut ikke palisander tilhænger men endte alligevel med at få det fine bord med hjem, tror egentlig nok at jeg et sted i mit indre havde en lille mand der stod råbte til mig at det helt sikkert kunne blive fint hvis det blev malet!!!!!!!!!!!!!?????::::::
Nu får det lige lov at stå lidt så jeg ikke gør noget overilet:)
Det er et meget robust og meget velholdt bord med hele tre originale plader, og et system med et ekstra ben hvis alle plader skal i. Jeg har endnu ikke haft det slået ud men det kan nok blive omkring 3 m i fuld længde vil jeg tro.




Hvordan og hvad tænker du om palisander?

søndag den 13. marts 2016

Teak hylde og teak skab

Langt om længe fik vi kigget lidt på et teak system som vi købte for længe siden, nu er vi igang med at forvandle de forskellige skabe, nogen skal have hjul og andre skal laves om til væg skabe.
 Nogle låger og skuffer skal muligvis også males men der var endnu en gevinst at hente i dem, da Finn havde skruet bundrammerne af, så jeg at de var lavet af det fineste teakfiner, både udvendig og indvendig og i bunden havde de en fin bred teakliste, så op på væggen med dem og man har de fineste kasse hylder :O) 




Det er virkelig kram og nok lavet i tresserne eller halvfjerdserne :)




Skabene som denne her, som har fået hjul monteret er der nogle stykker af, nogen har også skuffer og så er der en udgave af dem der er lidt smallere hvoraf en har glas låger, det bliver ret sjovt at skulle igang med at lege lidt mere med dem.



fredag den 11. marts 2016

Travlhed i atalie hjørnet :)

Nu har fordybelsen og roen næsten varet en uge, det er virkelig mærkbart når der er ro og jeg ved at jeg kan trække i male dresset fra morgenstunden. 
Jeg havde nogle dejlige kunder i mandags, som med deres ro og interesse i mine malerier virkelig inspirerede mig.
Jeg laver aldrig et maleri på bestilling men jeg vil rigtig gerne lytte og lade mig inspirere af de folk der dukker op her i mit male univers. Alle ord og stemninger i en samtale er med til at forme de malerier jeg laver, på samme måde som jeg også bliver inspireret af naturens fantastiske syns og sanse indtryk. Når billedet er færdig og jeg har sluppet det så er det jo fantastisk hvis der dukker nogen op som bliver begejstrede og kan genkende en samtale vi har haft, eller i det hele taget bare kan lide et billede som man har arbejdet med og har lagt en masse tanker i :O)



Ja det roder, men det går fremad :)