lørdag den 20. september 2014

To gamle taburetter og 40 gamle kasser:(




Den ene af skamlerne havde haft det lidt hårdt, lidt for meget vand i lidt for lang tid, jeg rensede det af og skrabede malingen af, og så var det med at finde farver der lignede de gamle originale farver. En acrylfarve til lærred kunne redde benene, og et sort og hvid Posca tus kunne hjælpe Fårekylling tilbage men selve pletten på stolen var værre for den var helt lys på grund af vandet. Men et gammelt trick som jeg lærte af min far da jeg var barn kom i brug og det endte faktisk med at blive rigtig godt.
Tricket består i at blande almindelig madkulør og vand og bruge det som en slags maling, så kan man give det nogen gange indtil man rammer den gamle farve:) og til sidst selvfølgelig en god gang lak så stolen kan holde til at blive brugt de næste 50 år:)



Kasser i massevis:)
Kasser samlet over den sidste tid, nu var der endelig nok til at de kunne stables så vi kunne få lidt overblik over hvad vi havde liggende. Her er de bare lagt ovenpå hinanden som byggeklodser og nu er der kommet pris på hver og en, de koster fra 20,-kr til 125,- pr stk så hvis du skal lave en kassevæg så er du velkommen til at komme og plukke fra lageret her:)







FANTAST-FABRIKKEN HOLDER ÅBEN FØRSTE WEEKEND I OKTOBER
Der kan kasserne også ses.

fredag den 19. september 2014

En perle:) kommode med sminkebord og spejl.

Denne gang er jeg selv vild begejstret for resultatet:)
Kommoden her trængte til en meget kærlig hånd, især var den ret hærget indvendig ved spejlet men med lidt tålmodighed og masser af kærlighed til det gamle møbel fremstår den nu sådan her:)


Hvid indvendig, den nye sorte maling (som jeg er ret glad for) udvendig og selvklæbende plast på skufferne (iøvrigt en rulle som stammer fra 60èrne, fundet i kælderen i en farvehandel i Grindsted)
Spejlet har små stjerner som er slebet ind i glasset. og se lige de fine små skuffer og de små hvide greb:)




Egentlig var der også messinggreb på det der ligner to skuffer øverst men dem pillede vi af og erstattede med dette gamle greb som i sig selv er ret forfærdentlig grim men som i denne sammenhæng passer super fint til kommoden (måske har du en anden mening og det er også helt i orden men jeg er glad:)



Nu er værkstedet også ved at være tømt for ting der skal sættes i stand og så må jeg igen gå på indkøb og købe alle de loppe ting der faldbydes derude, det er helt fantastisk at være helt i bund ( øhhh næsten helt i bund mangler to stole og en gammel divan som skal have nyt betræk)
GOD FREDAG OG HUSK VI HAR ÅBEN FØRSTE WEEKEND I OKTOBER.

onsdag den 17. september 2014

Træde symaskine

Det er nok lidt nostalgi, for hvad skal man stille op med sådan en gammel sag. Men da jeg for omkring 55 år siden var en lille rødhåret størrelse med hang til kreativitet da lærte min mor mig at sy på sådan en maskine her. I dag kan jeg se at hun var en dygtig pædagog for jeg fik virkelig lov at lege og bruge maskinen, senere lærte hun mig alt muligt andet på mere avancerede symaskiner men min børne sy lærdom foregik på en gammel sag som denne her:)

Den er så fin og velbevaret og med så mange små finesser så her kommer lidt billed dokumentation på hvad de kunne lave for omkring 100 år siden:)



Møblet har de fineste beslag, der er klap i begge ender så sybordet så det kan blive stort og så kan maskinen vippes ned så den ligger trygt og godt under låget som så er en hel bordplade.




Se lige denne her, en nålepude som sidder fast i skuffen og kan tippes op og ned og den vidner da virkelig om opfindsomhed og om flittig brug:)



ÅBEN HUS i Fantast-fabrikken første weekend i oktober.

tirsdag den 16. september 2014

Tre af de gamle, nu med retro tapet

Den første weekend i oktober holder vi åben Lørdag og Søndag
Har du lyst til at komme og se vores udstilling så er det nu du skal sætte et kryds i kalenderen den 5 eller 6 oktober. flere oplysninger sidst på ugen.

Tre små møbler i efterårsfarver:)
Lille side bord med skuffe og plade, malet sort og karrygul og med et gammelt tapet på toppen. Tapetet har fået flere gang lak så det kan holde til at blive brugt.



To gamle soveværelses møbler, de er i en rigtig fin stand og har stadig de gamle greb.



En gammel skammel som er renset helt af og i stedet for stof på toppen har den fået tapet så den nu kan bruges som et lille bord. Tapetet fandt jeg i sommers ved et vej loppemarked:)



søndag den 14. september 2014

Gamle kasser i massevis.

Her kommer lidt billed spam af hvad vi havde med hjem fra et flytte loppe salg i går. Det var så tredie gang at vi lige rundede den gamle landejendom som ligger lige her i nærheden, ejerne er på vej til Sverige og derfor skulle der ryddes op og sælges ud.
Gamle kasser i lange baner, store små, skuffer, patron kasser, vinkasser, frugtkasser osv osv.
Vi er igang med at samle alt hvad vi har af kasser rundt omkring og stable dem i udstillingen, rå og fine imellem hinanden, de fylder eftehånden en hel væg, jeg tager lige et billede når vi har samlet det hele:)


Gamle skabe og skuffe møbler af den slags der har stået i mange år det samme sted er nu klar til at skulle have et nyt liv, det er da lidt fantastisk at sådanne ting ikke ender i forbrændingen.






Fra det rå til det fine, synes lige i skal have glæde af min snerle, frøene er taget med hjem fra Indien, havnet i vores hus på Amager, da vi solgte fortalte vi køberen om den fine plante og her i foråret sendte hun os nogen frø og nu står den så her flere steder i haven og spreder lys og glæde.
Rigtig god søndag.


lørdag den 13. september 2014

Tre gamle kommoder

Kommoder er altid lidt sjove at finde, indimellem rummer de små historier som er skrevet med blyant på skufferne, nogen er gamle og slidte andre gamle og næsten ikke brugt, nogen har det gamle hyldepapir fra 50èrne i skufferne endnu osv osv men kun meget sjælden er kommoderne ens, de har næsten altid forskellige udtryk, greb osv.
Her kommer først en rigtig gammel sag som helt sikkert har været flittig brugt, den har små udskæringer rundt i kanten og har nogen lag maling med i bagagen:)
Farverne er mørkegrå og karrygul.



 Denne her har været forsøgs kommode for en ny sort maling jeg er ved at afprøve, egentlig en udendørs maling i en glans 25. Den har en rigtig fin overflade og skulle være ret stærk og robust, den er nem at have med at gøre på malerrulle men i sprøjtepistolen er jeg ikke helt tilfreds med den endnu så der skal lidt flere forsøgt til:)

Endnu en kommode med et helt andet udtryk



Sidst i denne omgang en kommode som ikke har været malet før, den stod i den originale lak og det er nok en af de kommoder der har stået et sted hvor den næsten ikke er blevet brugt de sidste 50 år.
Super god stand og med de fineste greb og nøglehuls beslag.
Farven er den nye karrygule.


K


onsdag den 10. september 2014

Chatol med skriveplade.

Denne lyse turkise farve er godt nok lidt svær at fange med mit kamera. Farven er mere dyb i virkeligheden:)  Chatollet er i super god stand og nu skal den bare stå en uges tid og hærde så malingen bliver rigtig stærk og så er den klar til en ny tilværelse et sted derude i landet:)





Rigtig god onsdag til alle jer derude:)