I dag blev det rigtig sjovt, en tur med fine gevinster, læg lige mærke til symaskinebordet. først troede vi bare det var et bord hvor der kunne sættes en symaskine på men så åbnede vi lågen og der inde i det lille skab stod den fineste Husqvarna maskine, helt intakt med alle spoler, trykfødder og fin instruktionsbog, gad vide hvornår den er fra, vi mener sidst i 50`erne eller først i 60`erne, hvis du ved det så send os endelig dit bud på det.
Jeg har prøvet hvordan den syer og den lægger de fineste sting så det må klart være dagens fund.
Lidt forskellige små borde som skal males osv, en stander lampe som skal have ny skærm, en stelton kande og sukker og fløde stel også i stelton og en stor pakke med skråbånd, og andre gode ting til når sygenet kommer over mig. En dejlig lørdag med mange gode timers arbejde forude med at få givet tingene vores præg, fantast-tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar