Måske man skulle ønske sig en kassebil i fødselsdagsgave, for nu har jeg været en tur i det jyske og kunne have købt meget mere med hjem, men volvoen rummer jo ikke alverden.
Men det blev nogle ret gode fund, allesammen fra Randers, der tjekkede jeg lige en genbrug ud som jeg ikke har set tidligere og det var rigtig fint.
Den gamle baby seng her er super fin, og så lille at den måske kunne bruges til alt mulig andet end seng???
En gammel tallerken med et fint motiv.
En rigtig fin teak tallerken, den skal lige slibes og have lidt olie.
Sæbeskål, dem går jeg aldrig forbi, den kunne jeg fint se hænge, ved en udendørs vandhane eller på badeværelset, jeg har selv en rød og en gul uden det bagerste ophæng og dem bruger jeg flittigt på badeværelset.
TURENS KUP
Et lille teak skrivebord, det er rigtig fint dog tror jeg pladen har fået lak så det må vi lige have kigget på.
De to globusser her er også et rigtig fint køb, dem får Finn lov at lave om til hængelamper.
Et sofabord med hylde og skab, den glæder jeg mig til at komme igang med, måske kan pladen slibes så den kan stå i råt træ, men det må tiden vise.
Og det sidste for denne gang, en meget kraftig dug, eller sengetæppe eller hvad det nu har været. Stoffet er rigtig fint så måske til en stol måske til puder???